Novozymes/Danisco: Bioethanolprod. op 43 pct. i oktober

Produktionen af bioethanol i USA steg igen i oktober både i forhold til samme måned året før og i forhold til september. Og som vanligt var der tale om markante stigninger. Det viser nye tal fra de amerikanske myndigheder.

Oktober 2008 viser en produktion på 20,0 mio. tønder mod 14,0 mio. tønder i oktober 2007. Det svarer til en produktionsstigning på årsbasis på 43,0 pct. På månedsbasis var der tale om en stigning på 4,4 pct., idet september-produktionen lå på 19,2 mio. tønder.

For enzym-producenternes vedkommende er det antagelsen, at stigningen i salget af enzymer er endnu højere end produktionsstigningen. Det skyldes, at ethanol-producenterne tilfører flere enzymer til produktionen af ethanol end tidligere.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )