Novozymes vil styrkes af Bush-plan - marketingdir.

 

Novozymes vurderer præsident Bush' tale til nationen på energiområdet var meget konkret og klart positiv for den danske virksomhed. Det siger marketingdirektør for biofuel i Novozymes, Poul Ruben Andersen, til RB-Børsen.

 

- Vi ser det som en klar styrkelse af den i forvejen meget ambitiøse energiplan, som de har i USA, siger han og vurderer, at det set hen over det næste stykke tid vil virke som en klar styrkelse af Novozymes indenfor biofuel.

 

USA er i forvejen foran deres energimålsænting - renewable fuel standard - og de nye toner fra præsident Bush hæver målsætningen i den fem gange frem mod 2012, vurderer han.

 

Natten til onsdag holdt USA's præsident, George W. Bush den traditionsrige tale til den amerikanske nation - State of the Union. Bush brugte blandt andet lejligheden til at fremføre en plan om at gøre USA mindre afhængig af udenlandsk olie. Både for at gøre USA mindre sårbar over for fjendtlige regeringer og for miljøets skyld.

 

- Det er af vital interesse for os, at vi gør mere for at få flere energikilder. Vejen til det er gennem teknologi, sagde præsidenten.

 

Bushs plan er at få skåret amerikanernes benzinforbrug med 20 procent i 2017. Det skal ske ved at satse mere på etanol, som er mere miljøvenlig end benzin og diesel. Bush sagde også, at USA skal satse mere på sol- og vindenergi samt atomenergi. Ud over at det vil mindste amerikansk afhængighed af fremmed olie, vil det også imødegå klimaforandringer, som Bush kaldte en "alvorlig udfordring".

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )