Novozymes: Venter tilbagekøb af aktier i 2007 for 500 mio. kr.

 

For 2007 forventer Novozymes at købe egne aktier tilbage for op til 500 mio. kr. inden for den overordnede ramme for aktietilbagekøb på 4 mia. kr.

 

I 2004 iværksatte Novozymes et kapitaltilpasningsprogram omfattende et aktietilbagekøbsprogram for i alt 4 mia. kr. samt udbytte på minimum 30 pct. af årets resultat. Siden da har Novozymes løbende tilbagekøbt og annulleret egne aktier. Målet med kapitaltilpasningsprogrammet var at nedbringe egenkapitalandelen til ca. 45 pct. af den samlede balancesum.

 

Novozymes købte i 2006 aktier tilbage for ca. 1,1 mia. kr., og det samlede aktietilbagekøb under den overordnede ramme på 4 mia. kr. udgjorde ved udgangen af 2006 ca. 3 mia. kr. Herefter udgør egenkapitalandelen 43 pct.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )