Novozymes-kursen under stærkt pres efter skuffende regnskab

Investorerne er ikke tilfredse med det, som enzymgiganten Novozymes leverede i andet kvartal i år. Og da fondsbørsen åbnede onsdag morgen blev åbningsauktionen udvidet på grund af stort kursfald.

Arkivfoto: Novozymes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen

Efter 10 minutters handel faldt aktien med 9 pct. svarende til 28,80 kr. til en kurs på 296,40 kr.

Regnskabet for andet kvartal levede ikke op til analytikernes forventninger. Og oveni kom selskabet med en nedjustering af den organiske salgsvækst for hele året til 2-4 pct. fra tidligere 3-5 pct.