Novozymes afviser beskyldninger mod direktør

At selskabets finansdirektør Benny Loft skulle have talt selskabets aktiekurs op for personligt at høste en ekstra gevinst, har intet hold i virkeligheden, lyder det fra Novozymes.

Benny D. Loft, koncernfinansdirektør i Novozymes, har udtalt sig om selskabets forventninger, hvorefter han solgte en stor portion af sine egne aktier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Evensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Beskyldningerne er bragt til torvs af Økonomisk Ugebrev, som skriver, at flere aktører, som ønsker at være anonyme, mistænker ham for at tale aktien op, lige før han solgte sine egne aktier i selskabet.

- Det danske medie Økonomisk Ugebrev bringer i dag en artikel, der antyder, at Novozymes' CFO Benny Loft skulle have udnyttet sin position til at påvirke Novozymes' aktiekurs for at drage personligt fordel ved at kommunikere ny information i et interview med Bloomberg publiceret 26. januar. Novozymes betragter det som et uberettiget rygte, som ikke har hold i aktuelle fakta, siger Mads Madsen, Head of Corporate Positioning hos Novozymes, i en e-mail.

Fakta er ifølge Novozymes, at selskabet konstant siden offentliggørelsen af de finansielle resultater 19. januar kommunikerede, at det sigter efter at lande i den høje ende af de udmeldte prognoseinterval om en salgsvækst på 4-8 pct. i 2012. Det, mener Novozymes, dokumenteres på video fra selskabets telekonference 19. januar.

- Derfor er det ukorrekt at indikere, at Mr. Loft gav ny information 26. januar ved at sige, at "salgsvæksten i 2012 formentlig vil ligge i toppen af den udmeldte prognose". Det gør hans udtalelse helt på linje med selskabets hidtidige kommunikation, siger Mads Madsen.

Benny Loft solgte 27. januar private aktier i Novozymes for 30 millioner kroner.