Novo Nordisk/Danske: Anbefaling ned til "Hold" fra "Køb"

Læs mere
Fold sammen
Danske Equities har nedjusteret sin anbefaling af Novo Nordisk til "Hold" fra "Køb".

- Anbefalingsændringen sker ikke på baggrund af en ændring af vores underliggende indtjeningsestimater, men fordi vi ikke ser Novo som en stærk kursperformer i 2009. Novo handler med en velfortjent præmie i forhold til gruppen af sammenlignelige selskaber, men på grund af usikkerhed om godkendelse af lanceringen af Victoza i 2009, venter vi ikke en yderligere stigning i præmien, skriver analytikerne i et notat, som yderligere konstaterer at:

- Victoza kan potentielt skabe stor indtjening for Novo, men udgør derfor også en stor risiko for aktiekursen. Desuden har Novo-aktien klaret sig bedre end markedet generelt i 2007 og 2008, men hvis økonomien forbedres i 2009, venter vi, at aktien vil klare sig dårligere end markedet generelt.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )