Nordnets aktiekreditter er igen begyndt at stige

Onlinebørsen Nordnets kreditter til private investorer stiger for første gang i en årrække. Markedsopturen har noget at sige, mener Nordnet-chef, der stadig ser forsigtighed omkring gearingsmuligheden. Bankekspert kalder lån til aktiekøb for fornuftigt.

1000 kroner i sedler. Ialt er her fotograferet 250.000 kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

Interessen for at låne penge til investeringer er stigende hos onlinebørsen Nordnet. Fra årskiftet og frem til nu er udlånene til privatkunder steget fra 600 til 800 mio. kroner i Danmark alene. En stigning på 33 pct.

Det er første gang i en årrække, at udlånene stiger hos Nordnet. Siden 2008 har tendensen været, at aktiekreditten til kunderne er faldet i takt med, at nye måder at geare sin investering på er blevet lanceret.

»I år har vi set en stigning. Og her påvirker markedet nok. Når du tjener gode penge på aktiemarkedet, så tænker du lidt, at havde jeg gearet det to eller tre gange, så havde jeg tjent meget mere. Så vi ser en øget risikovillighed. Nogle har måske også tjent gode penge, og så tør de også investere lidt mere,« siger Nordnets landechef i Danmark, Max Gandrup, der også understreger, at Nordnets fornemme kundetilvækst er en del af forklaringen på kreditstigningen.

»Set over de seneste år er det ikke sådan, at det bare er steget og steget. Min vurdering er, at der er ganske stor forsigtighed, for mange fik en lærestreg i 2008,« siger Max Gandrup, der henviser til, at de rigtigt risikovillige investerer i andre produkter som for eksempel certifikater, som Berlingske også beskrev i går.

Nyt lån trækker

Nordnets udlån i Danmark fordeler sig på almindelige lån med en lav rente samt en egentlig aktiekredit, hvor sidstnævnte udgør 85-90 pct. af det samlede udlån. Det er kun 7.200 af Nordnets 47.000 danske kunder, der har en aktiekredit. og dermed deles denne gruppe om et samlet kreditbeløb på 680-720 mio. kroner – eller 94.000 kroner per person.

»Vi har en kreditafdeling, som sidder og vurderer kunderne. Ud over at man skal have værdierne i form af aktier hos os, så skal du blandt andet også indsende din seneste lønseddel. Så der er nogle kriterier for at blive optaget til udlån hos Nordnet, som der også vil være som almindelig bankkunde,« siger Max Gandrup.

Væksten på de 200 mio. kroner i udlån og kreditter hos Nordnet er delvist drevet af Nordnets relativt nye »Superlånet«. Her kan kunder låne til en lavere rente – begyndende ved 0,99 pct.– men samtidig er gearingsmulighederne begrænsede til enten 1,3 eller 1,5 alt efter scenarie.

»Størstedelen af Superlånene går stadig til yderligere aktieinvesteringer. Der er en del af vores nuværende kunder, der har lagt om fra en højere gearingsfaktor med en højere rente til Superlånet,« siger Max Gandrup.

En aktiekredit, som den Nordnet udbyder, er en måde at geare sine investeringer på. Og det benytter mange danskere sig af i disse år. I går beskrev Berlingske Business, hvordan markedet for certifikater til gearing er steget meget kraftigt. De danske banker sælger disse papirer med en gearingsmulighed på maksimalt tre, mens der på udenlandske børser kan findes certifikater med gearing helt op til 20.

Ekspert: Det er sundt

Med Nordnets aktiekredit kan man geare sin investering maksimalt 6,6 gange sit indskud, alt afhængig af hvilke værdipapirer man har i skuffen. Består porteføljen af C20-selskaber, er gearingsmuligheder bedre, end hvis man kun har små selskaber på bogen.

Dermed placerer aktiekreditten sig gearingsmæssigt i mellemspektrummet af en markedstendens, som Dansk Aktionærforening i gårdagens Berlingske udtalte skarp kritik af som en strømning, der begynder at minde om usund spekulation.

Selv om Dansk Aktionærforening er kritisk over for privatinvestorernes indtog på gearingsmarkedet, mener bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull ikke, at der er noget at klandre de pengeinstitutter, der giver en aktiekredit:

»Spørger du mig, er det ikke ufornuftigt at give fornuftige investorer en margin af kredit til at investere for. Det er godt for investorerne. Så længe det ellers er fornuftigt, og der bliver lukket ned i tide, er det sådan set okay,« siger han.

I årene op til finanskrisen reklamerede flere banker med, at man nu kunne låne penge hos dem til at investere i aktier. Den form for markedsføring ser man ikke længere. Bankekspert og indehaver af Niro Invest, Nicholas Rohde, vurderer også, at de store førkrise-spekulationsmuligheder er lukkede, men at lånene stadig eksisterer, om end i et markant mindre omfang end tidligere.

»Investeringskreditter markedsføres ikke i dag, som vi så det før krisen. Men hvis du er en god kunde, og du stiller god sikkerhed, så kan du låne penge til at spekulere for. Banken vil dog ikke sætte sig i en situation, hvor de ikke har afdækket risikoen ved kundernes spekulation,« siger han.