Nordnet kan være på vej mod salg

Der er kommet et købstilbud på børshandelsplatformen Nordnet, som er en handelsplads for især private investorer.

Finanskoncernerne Öhmangruppen og Nordic Capital Fund, der sammenlagt ejer 67,5 pct. af Nordnet i forvejen, har lagt et samlet bud for det svenske selskab, der også er store på det danske marked. Buddet værdisætter hele Nordnet til 6,5 mia. svenske kr.

Buddet lyder på 37 svenske kr. per aktie, hvilket svarer til en præmie på 25 pct. i forhold til lukkekursen mandag.