Nordiske analytikere bedst til at kigge i aktiernes krystalkugle

De nordiske analytikere vurderer kontinuerligt en række danske selskaber væsentligt mere positivt end deres udenlandske modstykker. Og noget tyder på, at det nordiske analytikerkorps har haft god grund til deres aktiejubel.

De nordiske bankanalytikere har en forkærlighed for at vurdere de danske aktier højere end deres udenlandske kolleger. Og faktisk viser det sig, at de i de fleste tilfælde har ret. Det gælder blandt andet for aktierne i Danske Bank, Novo Nordisk og Novozymes. Foto: Kasper Palsnov Fold sammen
Læs mere

Når Novo Nordisk-analytikerne mødes, bliver der talt om det. Talt om, hvordan de skandinaviske børshuse uge efter uge, måned efter måned, år efter år vurderer den danske medicinalaktie højere end deres internationale analytikerkolleger.

»De udenlandske analytikere kan ikke forstå vores syn på aktien. Udlandet har længe syntes, at vi har prissat Novo Nordisk alt, alt for højt,« fortæller Novo Nordisk-analytiker hos Alm. Brand Markets, Michael Friis-Jørgensen, og tilføjer med et hæst grin: »Men indtil videre har vi jo haft ret.«

De seneste fem år er Novo Nordisks aktie steget med over 200 procent, og gennem alle disse år har skandinaviske analytikere så godt som uden undtagelse stået forrest i jubelkoret og givet langt højere estimater på aktien end deres udenlandske kolleger.

Berlingske Research har på baggrund af data indsamlet fra nyhedstjenesten Bloomberg sammenlignet nordiske analytikere med analytikere for hele verden, og for flere af C20s sværvægtere taler regnearkene deres tydelige sprog: De hjemlige analytikere vurderer aktien højere end deres globale kolleger. I skrivende stund har syv af de ti mest positive Novo-analytikere ansættelse i et skandinavisk børshus, mens gruppen af nordiske analytikere vurderer Novo Nordisk fem-ti og nogle gange 15 procent højere end det globale gennemsnit. Og Novo Nordisk er ikke en enlig svale i C20.

Magt og hårdt arbejde

At være aktieanalytiker er at leve i en verden af markedsanalyser, regnskaber, direktør-interview og benhårdt fodarbejde. Det kan tage måneder at udarbejde et nyt bud på, hvordan en aktiekurs vil udvikle sig – et såkaldt estimat. Inden disse estimater udgives, ligger der oftest et meget stort stykke arbejde bag, hvor et helt team af mennesker har ringet til kunder, underleverandører, direktion og investorer samt studeret bunker af markedsdata for at prøve at spå så nøjagtigt som muligt om fremtiden. Og analytikerne er magtfulde. Der er set eksempler på, at et nyt estimat fra en af verdens storbanker kan få værdi for milliarder af kroner til at gå op i røg, og formentlig endnu flere milliarder investeres helt eller delvist på baggrund af analytikernes anbefalinger.

»Vores medlemmer skeler naturligvis til analytikerne. Medlemmerne er i høj grad også internationalt orienterede og søger mange oplysninger for at blive bekræftede i eller finde det modsatte i en tendens, inklusive hos analytikerne. Det er klart, at det påvirker,« siger formand for Dansk Aktionærforening, Niels Mengel.

Alle storbanker har deres egne analytikere tilknyttet, og er man en verdensomspændende bank som Goldman Sachs eller J.P. Morgan dækker korpset selskaber fra Californien til Fjernøsten. De nordiske banker har qua deres størrelse en noget mere beskeden analytikerafdeling. Flere af analyse­afdelingerne holder sig til kun at analysere de nordiske aktier, og læser man analysen fra Berlingske Research igennem, tegner der sig et billede af, at de hjemlige analytikere har et godt øje til flere af disse aktier.

Ud over Novo Nordisk ligger vurderingen fra nordiske analytikere også højere end deres internationale kolleger på toneangivende selskaber som Vestas, Danske Bank og Novozymes. Selv da Vestas var truet på eksistensen, og de såvel lokale som udenlandske analytikere satte deres estimater langt under prisen på vindmøllekoncernen, var de danske eksperter stadig mindre negative.

Opgørelsen, som Berlingske har foretaget, siger ikke noget om, hvilke analytikere der har været bedst til at ramme rigtigt. Men hvis man ser på de selskaber, som er blevet vurderert højere herhjemme, så er tendensen klar: De er allesammen steget ganske kraftigt de senere år, hvilket kan tyde på, at de nordiske analytikere har haft noget at have deres jubel i. Den eneste aktie, hvor de nordiske spåmænd har skåret dybere i estimaterne end udlandet, er på TDC. Aktien er gået noget op og ned, men endt med et samlet minus på 17 pct. de seneste tre år. Morten Imsgard fra Sydbank, der følger TDC-aktien, men ikke udarbejder estimater til Bloomberg, er ikke overrasket over skandinavernes skepsis over aktien.

»Jeg ved godt, at det er os skandinavere, der ser skævt til aktien. Mit bedste bud er, at vi sidder lige midt i TDCs heksekeddel af udfordringer,« siger han. »Helt lavpraktisk er TDC forankret i det danske marked, og det kan være svært at følge det, hvis ikke man sidder midt i det.«

Berlingske har været i kontakt med flere aktieanalytikere, der har bidt mærke i tendensen, men ingen af dem ønsker at udtale sig til citat. De er dog ligesom Morten Imsgard ikke synderligt overraskede over tendensen. men ingen af dem kan give nogen entydig forklaring. Ib Fredslund Madsen, der er leder af Jyske Banks analyseafdeling, har dog et bud:

»Det er en funktion af, at hvor ofte man er i dialog med selskabet, og der kan man tænke sig, at nordiske analytikerne oftere griber telefonen og ringer, for de har sproget med sig,« siger han.

Noget tyder på, at de nordiske analytikere har ramt de hjemlige aktier bedre, men spørgsmålet rejser sig også, om man slet og ret er blevet forblændet af den tætte direktør-kontrakt og hjemlig eufori:

»Jeg tror, at hver analytiker har sin professionelle stolthed. Det nytter ikke noget, at du er overordnet positiv, hvis ikke der er noget at være positiv omkring. Man skal ikke forelske sig i en aktie, for det er ikke gengældt. Vores analytikere er godt klar over, at man også skal kunne sige, at noget er noget skidt,« siger Ib Fredslund Madsen.