Nordicom: Afmatning i boligmarked ud indflydelse i år - dir.

 

Afmatningen på boligmarked påvirrker ejendomsselskabet Nordicom. Men det får ingen indflydelse på regnskabstallene i år. Det vurderer ejendomskoncernens administrerende direktør, Gunnar Chr. Kristensen.

 

- Vi kan ikke mærke den regnskabsmæssigt og den får ingen effekt i år. Men den påvirker jo markedet omkring os på mange forskellige måder og dermed også os. Det spiller jo ind på prisen på byggeretter, der falder i pris, den spiller ind på, at vi stadig har en overophedning på byggemarkedet - altså der hvor vi skal kontrahere en entreprise for at bygge noget - som gør at opførelsesomkostningerne er høje. Og den spiller ind på den måde, man skal tilrettelægge et byggeprojekt på. For hvis man ikke kan gennemføre projekter uden at præ-sælge, er man ilde stedt, forklarer Gunnar Chr. Kristensen og peger på, at Nordicom har en lang tradition for ikke at præ-sølge ejendomsprojekter.

 

- Det er en tilbagevenden til "normaltilstanden", siger Gunnar Chr. Kristensen. Han venter, at udbuddet falder kraftigt i fremtiden og dermed giver mere plads til de traditionelle boligudviklingsselskaber og dermed til Nordicom.

 

- Og så tror vi, at muligher for at kontrahere entrepriser til mere konkurrencedygtige priser vil være bedre i fremtiden. Så vi føler, at markedspladsen for os fortsat vil være attraktiv, lyder det fra Gunnar Chr. Kristensen.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )