Nordea om kreditkrisen: Vi har kun set toppen af isbjerget

Nordea ser nu anden bølge af kreditkrisen komme rullende. Først var det de mest risikovillige realkredit-institutter og investeringsbankerne, der blev ramt. Nu begynder de klassiske realkredit-kæmper at bløde.

Når finansielle kriser opstår, er det altid de mest pressede og sårbare, der må lade livet først.

Først senere får man vished for, hvor dybt krisen stikker, når mere sunde enheder begynder at bukke under.

Det er et sådant scenarie Nordea ser udspille sig i disse måneder på børserne verden over, hvor kreditkrisens første ofre var de mest risikobetonede realkredit-institutter. I kølvandet på dem stillede investeringsbanker sig op på stribe og lagde deres tab frem, fordi de havde været for risikovillige og taget store og risikable lånepakker på deres bøger i jagten på profit.

Men nu kommer det som strateg hos Nordea, Henrik Drusebjerg, kalder for ”kreditkrisens anden bølge”. Krisen er så alvorlig, at ofrene skal findes ikke bare blandt ”cowboy-långiverne”, der ikke stiller de store krav til folks kreditværdighed, nu er der klare tegn på, at mere sunde og konservative realkreditinstitutter også har problemer.

”Der er tegn på, at krisen begynder at brede sig til helt almindelige amerikanere. Deres långivere, som bl.a. Freddie Mac, begynder at melde ud om markante tab og har brug for frisk likviditet,” siger Henrik Drusebjerg fra Nordea.

Han forklarer, at problemerne hos en ny række realkreditinstitutter ikke skyldtes, at deres låntagere, husejerne, ikke kan afdrage på gælden, men at realkreditinstitutterne åbenbart også har taget store risiko på bøgerne ved at engagere sig i de risikable lånepakker.

”Nu frygter man, at flere i samme boldgade også kryber til korset. Fanny Mae er ikke kommet ud med tal endnu, men man frygter at de også må nedskrive markant p.g.a. sub prime-eksponering,” siger Henrik Drusebjerg.

”Sub Prime er bare toppen af krisen. Den er ved at brede sig til prime–tagere og giverne også, altså finansielle virksomheder og deres kunder der generelt er pænt kreditværdige. Så vi tror ikke, at vi har set det værste endnu,” siger Drusebjerg.

”Det er derfor du ser centralbankerne og George Bush reagere. De er godt klar over, at den er gal,” siger Nordea-strategen.

”Vi er sådan set ikke blevet mere bekymrede, fordi vi har hele tiden været meget bekymrede. Men det er hævet over en hver tvivl, at vi ser tendenserne nu til en kraftig opstramning af kreditvilkårene,” siger Drusebjerg.

Han understreger dog, at det faktum, at både nationalbankerne og den amerikanske regering tager fat på problemerne, giver en tro på, at man kan undgå en recession i amerikansk økonomi.

Et andet meget tydeligt tegn på krisens omfang er, at en række store banker, bl.a. Citibank, nu tilbyder 11,5 pct. i rente på indflån.

”Det er ret markant og skyldtes, at de skal dække deres udlån af,” siger Drusebjerg.

På længere sigt kan krisen for alvor brede sig og skabe fundamentale økonomiske problemer, hvis kreditskruen strammes så meget, at virksomheder og private får svært ved at optage lån p.g.a. den stærkt øgede pris på risiko. Så vil virksomhederne holde igen med investeringer, væksten vil aftage og arbejdsløsheden stige.