Nordea: Køb aktier trods Grækenlands-krise

Finansmarkedet reagerer væsentligt bedre på krisen mellem EU og Grækenlands forhandlere, end tilfældet var i 2012, vurderer Nordea.

Foto: LUCAS JACKSON

Finansmarkedet reagerer væsentligt bedre på krisen mellem EU og Grækenlands forhandlere, end tilfældet var i 2012, vurderer Nordea.

- Derfor anbefaler vi fortsat en overvægt i aktier, selvom risikoen er steget. Den øgede risiko får os dog til at foretrække amerikanske aktier over europæiske, skriver Michael Borre, chefaktieanalytiker i Nordea, i en kommentar.

Ifølge ham er der tre grunde til optimisme set i lyset af den nye Grækenlands-krise.

For det første krævede investorerne i 2012 stadig højere rente for at tage risikoen, når de købte statsobligationer hos de især sydeuropæiske lande, som var i økonomiske vanskeligheder.

- I lyset af dette var udviklingen på rentemarkedet i går bemærkelsesværdig. Renten på statsobligationer fra lande, der betragtes som sikker havn, faldt, mens renten fra de tidligere udfordrede lande steg. Bevægelsen var dog relativt behersket, påpeger Michael Borre.

Eksempelvis er renten på en spansk statsobligation i dag 2,3 pct., mens den var over 7 pct. i 2012.

Den anden grund til optimisme er ifølge Nordeas chefaktieanalytiker, at prisen på forsikring imod konkurs i et selskab eller en gruppe af selskaber kun steg ganske lidt mandags sammenlignet med i 2012.

- Prisen for at forsikre sig imod konkurs i en gruppe af 75 selskaber med lav kreditvurdering i Europa steg 45 til 334. Dette er dog langt fra niveauet i 2012, hvor en tilsvarende forsikring kostede 750. Markedsdeltagerne ser altså langt mindre konkursrisiko i dag sammenlignet med gældskrisens udbrud, skriver Michael Borre.

En tredje årsag til at tro på, at markederne ikke reagerer lige så voldsomt på den nuværende krise omkring Grækenland, som de gjorde i 2012, er ifølge chefaktieanalytikeren, at der også på optionsmarkedet blot er sket en beskeden stigning. I optionsmarkedet, der også kaldes frygtindekset, kan man via optionspriserne aflæse markedets forventninger til eller frygt for fremtidige kursudsving.

- Frygtindekset for tyske aktier steg i går, men igen var der kun tale om en moderat stigning. Den såkaldte implicitte volatilitet, som frygtindekset måler, steg 4 pct.point til 27 pct. Dette er dog stadig langt under topniveauet under den første gældskrise, hvor volatiliteten steg til over 45 pct. Hvis markedet forventede markant større kursudsving forude, så ville disse optionspriser være steget væsentligt mere, forklarer Michael Borre.

På baggrund af den hidtidige udvikling anbefaler Nordea derfor investorer, at have en lille overvægt af aktier i deres porteføljer.

- Som aktieinvestor må du påregne større kursudsving end normalt i den kommende tid. Men denne risiko er værd at tage i lyset af de langsigtede afkastmuligheder i aktiemarkedet sammenlignet med obligationsmarkedet, vurderer Michael Borre.