NKT og FLS i spidsen for eliteindekset

C20-indekset stiger 0,1 pct. til 393,9. NKT og FLSmidth er blandt vinderne. Uden for C20-regi er fokus på Monberg & Thorsen og Højgaard Hld., som nedjusterer grundet sænkede forventninger til 2010 i joint ventureselskabet MT Højgaard.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De europæiske markeder ligger 0,3-0,5 pct. lavere.Der er fremgang i cykliske aktier såsom NKT og FLSmidth. NKT stiger 1,1 pct. til kurs 223, mens FLS-aktien stiger 0,2 pct. til kurs 345,8. Det sker på trods af, at SEB Enskilda sænker sit kursmål på FLSmidth til 410 kr. fra 450 kr., mens anbefalingen stadig lyder på "hold".


A.P. Møller - Mærsk ligger 0,6 pct. højere i kurs 44.510. Varehuskæden Argos i Storbritannien har lagt sag an imod containerrederiet Mærsk med krav om erstatning på otte millioner pund, omkring 72 millioner kroner. Den britiske avis The Independent skriver, at Argos beskylder Mærsk for at være løbet fra en aftale om transport af 5000 40-fodscontainere fra Fjernøsten til Storbritannien i 2010 og andre 5000 i 2011.


Monberg & Thorsen, der ejer 46 pct. af entreprenørkoncernen MT Højgaard og 100 pct. af Dyrup, fik et fald i overskuddet på 19 mio. kr. til 70 mio. kr. Monberg & Thorsen sænker forventningerne til 2010 grundet udviklingen hos MT Højgaard. I Dyrup-delen er indtjeningen fordoblet til 63 mio. kr. i første halvår, mens MT Højgaard skuffer. Det skriver selskabet. Monberg & Thorsen-aktien er ikke handlet mandag.Højgaard Hld., som ejer 54 pct. af MT Højgaard, falder 6,1 pct. til kurs 201 grundet de sænkede forventninger til 2010 i joint ventureselskabet.


Lifecycle Pharma falder 1,3 pct. til kurs 3,95. Biotekselskabets amerikanske partner Shionogi Pharma Inc. har opsagt licensaftalen vedrørende Fenoglide på det nordamerikanske marked. Lifecycle Pharma planlægger nu overførsel af aktiviteterne og påpeger, at sikring af minimale forstyrrelser i forsyningerne allerede er i gang.Egetæpper falder 4,1 pct. til kurs 850. Virksomheden fastholder sine årsforventninger i en kvartalsorientering for første kvartal og venter en koncernomsætning på 700-800 mio. kr. samt et resultat før skat på 10-20 mio. kr. i 2009/10.


Den grafiske koncern F. E. Bording har aflagt halvårsregnskab, hvor resultatforventningerne nedjusteres grundet en tøven i efterspørgslen på grafiske produkter samt større end ventet engangsomkostninger. Bording-aktien er ikke handlet mandag.


RB-Børsen