NKT: Investeringsfonde vædder på kursfald

Investeringsfonden PDT Partners er gået short i det danske industrikabelselskab NKT. Hedgefonden Worldquant har øget sin short-position.

Investeringsfonden PDT Partners er gået short i det danske industrikabelselskab NKT. Hedgefonden Worldquant har øget sin short-position. Fold sammen
Læs mere

PDT Partners short-positionen lyder på 0,78 pct. af aktierne i NKT, mens Worldquant har øget til 1,20 pct. fra 1,16 pct., viser indberetninger til Finanstilsynet.

NKT offentliggjorde tirsdag regnskab for første kvartal.Efter regnskabet sendte investorerne tirsdag aktien ned med 9,6 pct. til 168,50 kr. Tallene fra første kvartal vidste uændrede forventninger til 2018, en stigende omsætning og en bedre drift i koncernens klart største ben, kabelaktiviteterne.

Blandt de negative islæt var en udskydelse af den gigantiske kabelforbindelse Viking Link mellem Danmark og Storbritannien, som NKT håber at få del i.

Når man vælger at gå short i en aktie, låner man aktier fra en aktionær og sælger aktierne i håb om at kunne købe dem tilbage senere til en lavere kurs. På den måde kan en investor tjene differencen - minus et gebyr til ejeren for at låne aktien samt eventuel kurtage.

Flere andre fonde har shortet selskabet, og ifølge indberetninger til Finanstilsynet er i alt 8,31 pct. af aktierne i selskabet shortet.

NKT-aktien stiger 1,1 pct. i onsdagens handel og henter dermed noget af faldet fra tirsdag.