NKT-aktien hopper 4 procent efter salgshistorie

Der er pæn fremgang til aktien i det danske industriselskab NKT, efter at erhvervsmediet Finans har kunnet berette, at et frasalg af koncernens kabeldivision kan være på vej.

Foto: NKT/J.Ellebo. Ifølge Finans har NKT hyret investeringsbanken JPMorgan til at vurdere mulighederne for et frasalg af kabeldivisionen NKT Cables, når bestyrelsen anser timingen for rigtig.
Læs mere
Fold sammen

NKT-aktien stiger onsdag morgen 4 pct. til 342,40 kr. i et aktiemarked, der ellers falder massivt.

Ifølge Finans har NKT hyret investeringsbanken JPMorgan til at vurdere mulighederne for et frasalg af kabeldivisionen NKT Cables, når bestyrelsen anser timingen for rigtig.

NKT har ikke villet kommentere den konkrete historie. Iagttagere har flere gange sagt, at et frasalg af NKT Cables er realistisk.