Nets blev rådet til billigere børsnotering af Danske Bank

Nets blev rådet til at gå på børsen med en lavere pris, viser nye dokumenter.

Inden Nets gik på Børsen i september, rådede Danske Bank at vælge en lavere pris.  (Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016: Nets skal på Børsen. Pressemøde med Bo Nilsson)     Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Børsnoteringen af Nets har indtil videre været skidt, hvis man ser på aktiekursen, som primært er faldet siden debuten i slutningen af september.

Fra flere sider har der været kritik af, at ejerne - kapitalfondene Bain og Advent samt pensionskassen ATP - var for grådige i forhold til prissætningen.

Og nu viser det sig, at Nets, inden det gik på børsen i september, blev rådet til at vælge en lavere pris af Danske Bank. Det viser dokumenter, som Bloomberg News har set.

Nets blev børsnoteret til kurs 150 - svarende til en pris på 30 mia. kr. - mens Danske Bank anbefalede en pris på 22-28 mia. kr., hvilket svarer til 110-140 kr. per aktie.

Nets' chef for investor relations, Lars Ostmoe, skriver til Bloomberg News, at prisen på aktien blev sat ud fra den bookbuilding-proces, som var op til børsnoteringen.

Nets-aktien lukkede torsdag i 130,60 kr., men har tidligere været nede i 125,20 kr. tidligere i denne uge, hvilket har været laveste kurs indtil videre.