Netmæglerne haler ind på bankerne

Danskerne køber og sælger i stigende omfang aktier på internettet.

Det er længe siden, gulvhandlen blev afskaffet i Danmark. Nu bevæger aktiehandlen for private sig fra bankerne til netmæglerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Spencer Platt/AFP

"Køb!"

"Sælg!"

Disse udråb høres langt sjældnere i telefonsamtaler mellem private investorer og aktiehandlerne i banken. Mæglere på nettet som Nordnet og E-Trade Bank vinder nemlig kraftigt ind på de traditionelle bankers markedsandele på dette område, viser nye tal fra Nordnet.

Netmæglerne med primært private kunder har øget markedsandelen på Københavns
Fondsbørs målt på antallet af fra 10,7 procent i 2007 til 12,1 procent i 2008. Målt på aktieomsætningen er tallene ikke helt så store, men der er stadig tale om en stigning: Fra 6,3 procent i 2007 til 8,4 procent i 2008.

Til sammenligning har de fire storbanker i Danmark mindsket markedsandelene målt på antal handler fra 29,9 procent i 2007 til 20,5 procent i 2008 og målt på aktieomsætningen fra 30,8 procent i 2007 til 23,9 procent i 2008.

Max Gandrup, der er Country General Manager for Nordnet Danmark, har en forklaring parat:

”Der er ingen tvivl om, at de store kursfald i 2008 har fået mange private til at kigge
nærmere på deres omkostninger. Med store kurstab i porteføljerne vil man ikke længere
betale for en dyr rådgivning, der måske ikke har været så heldig. Derfor foretrækker
flere og flere at gøre det selv via internettet, uden en masse ekstra omkostninger,” siger Max Gandrup.

Lille stigning fra julen 2007

De private investorer gennemførte 8.199 handler i gennemsnit pr. handelsdag på
Københavns Fondsbørs i december 2008 hos internetmæglerne. Det var et fald på
31,2 procent i forhold til november med 11.910 handler pr. handelsdag, men en
stigning på 1,2 procent i forhold til december måned 2007 med 8.099 handler pr. handelsdag.

”Efter et par måneder med enorm aktivitet på markederne efter store kursfald og
turbulens mindskede aktiviteten markant i december måned. Selv om vi så et fald i
forhold til november måned, oplevede vi dog den bedste julemåned nogensinde”, siger
Max Gandrup fra Nordnet.

Læs også: Kraftig advarsel mod aktie-bonanza