Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Angiveligt er investorer blevet franarret milliarder af kroner.
Det skriver Børsen.
Belvedere Management Group påstod indtil marts, at fonden forvaltede op mod 530 mia. kr., hvilket journalisten David Marchant fra Offshore Alert afslørede angiveligt byggede på en løgn.
Det formodes, at investorer blev lokket med store afkast, men gennem et pyramidespil-lignende system blev de reelt betalt tilbage deres egne penge.
David Marchant mener, at det hele blev understøttet af kunstigt oppustede selskaber, heriblandt Eligere Investments og Fulhold Pharama noteret i Horsens på GXG Markets. Minibørsen kritiseres for ikke at have været ordentlig reguleret og for dermed at give investorer en falsk tryghed.
- Ærlig talt virker GXG Markets som børsernes vilde vesten, en markedsplads, hvor man øjensynligt kan slippe af sted med alt, skriver David Marchant.
GXG Markets er uenig i Marchants synspunkter.
- Jeg er enig i, det er potentielt en skandale. Men det er stadig meget uklart. Myndighederne i visse lande er skredet til handling, men det er også baseret på usikkerhed. Der er stadig ikke beviser for noget, understreger Peter Almberg, der er administrerende direktør for GXG Markets.