Mindre fald på Wall Street

Aktierne på Wall Street åbner blandet og med små udsving fredag efter beskæftigelsesministeriets rapport over udviklingen på USA's arbejdsmarked i december.

Læs mere
Fold sammen
Aktierne på Wall Street åbner blandet og med små udsving fredag efter beskæftigelsesministeriets rapport over udviklingen på USA's arbejdsmarked i december.

S&P 500-indekset er efter 10 minutters handel faldet med mindre end 0,1 pct., mens der er et tilsvarende dyk i Dow Jones-indekset. Det teknologitungeNasdaq-indeks falder 0,2 pct.

Kl. 14.30, en time før børsåbning, blev jobtallene lagt ud til offentligheden, og umiddelbart var der tale om en blandet pose bolsjer. Stigningen i beskæftigelsen uden for landbruget var bedre end ventet, især på det private arbejdsmarked. Til gengæld var arbejdsløsheden på 7,8 pct. både i december og november, hvor ministeriet ellers først havde meldt om en arbejdsløshed på 7,7 pct. i november.

Det har fået handlerne til at trække lidt penge ud af aktiemarkedet og lægge dem tilbage i obligationer. Eksempelvis er den 10-årige, amerikanske statsobligation faldet til en rente på 1,92 pct. fra 1,95 pct. inden rapporten.

Eli Lilly har bragt sig selv i fokus med et sæt forventninger, der var bedre end forudset i markedet. I 2013 venter selskabet et resultat per aktie på 4,03 til4,18 dollar. Justeret for særlige poster ventes et resultat på 3,75-3,90 dollar. Prognosen overrasker positivt i forhold til forventningerne, idet konsensusifølge Bloomberg News er et justeret resultat på 3,71 dollar per aktie.

Eli Lilly venter endvidere at omsætte for mellem 22,6 og 23,4 mia. dollar i 2013, hvor forventningerne blandt analytikerne til sammenligning lød på 22,79mia. dollar.

Medicinalselskabet, der blandt andet konkurrerer med Novo Nordisk på diabetesområdet, fastholder samtidig forventningerne til det forgangne år, somdet regner med har budt på et justeret resultat på 3,30-3,40 dollar per aktie.

Eli Lilly-aktien stiger 2,6 pct. til 50,99 dollar og er dermed blandt dagens vindere.

Foruden arbejdsmarkedsrapporten fra USA byder fredagen på amerikanske tal for fabriksordrer i november og ISM-indekset for servicesektoren i december.