Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Prisen, som kommende investorer skal betale for en krones overskud i Milestone Systems, vil blive væsentligt højere end ved de seneste børsnoteringer i Danmark. Store forventninger til væksten fremover presser prisen op.
Der er fortsat meget stor usikkerhed om prisen for Milestone Systems, hvis ejerne vælger at skyde en børsnotering i gang. Men ifølge kilder tæt på processen vil selskabet komme til at koste over en mia. kroner. Det betyder, at investorerne skal betale en højere pris for en krones overskud end ved de seneste børsnoteringer.
Årsregnskabet bliver først offentliggjort inden for de nærmeste uger. Men adm. direktør Lars Thinggaard har tidligere sagt, at væksten fra de senere år er fortsat ind i 2014. Det kan indikere en omsætning i 2013 på ca. 370-380 millioner kr. og omkring 450 millioner kr. i år. Er indtjeningen fulgt med op, vil driftsoverskuddet i 2014 ende på omkring 70 mio. kr. Det betyder, at prisen for en krones overskud bliver 15 kr. og måske endnu mere afhængig af, hvor meget over en milliard kroner prisen bliver.
Ved de tre foregående noteringer af detailkæden Matas, servicekoncernen ISS og bunkerselskabet OW Bunker betalte investorerne lidt over 12 kr. for en krones overskud.
Der er dog stadig langt op til de store amerikanske noteringer i de senere år. Da IT-giganten Google gik på børsen i august 2004, var prisen mere end 80 gange indtjeningen, mens Facebook kostede mere end 90 gange indtjeningen ved børsnoteringen af selskabet i 2012. Beregningen kan ikke laves på det det sociale netværk Twitter, der for nylig blev noteret uden at have tjent penge. Selskabet, der kom ud af 2013 med et tab på ca. 3,5 mia. kr., steg på den første børsdag i november sidste år til en værdi på over 135 mia. kr.