Midt i covid-udbrud og restriktioner slår aktiemarkedet endnu engang rekord

Trods covid-19 restriktioner og pessimistiske prognoser rider aktiemarkedet højt på hjælp fra politikere og centralbanker.

»Hvis man ser på, hvilke aktier der stiger i indeksene, er både cykliske og valueaktier således i gang med en spektakulær optur, da de står til at vinde mest ved stigende råvarepriser og stejlere rentekurve,« skriver Nikolaj Schmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Endnu en måned, endnu en rekord på aktiemarkedet. Den anden (eller tredje) bølge af covid er skyllet hen over verden. Og politikerne har – helt forudsigeligt – svaret igen ved at rulle en række begrænsninger ud på bevægeligheden i et forsøg på at lette presset på sundhedsvæsenerne.

Som et resultat af den anden bølges ankomst har vi også set de økonomiske prognoser uden for USA blive sat ned, i takt med at det går op for økonomerne, at det er usandsynligt, at vi ser en fuld genåbning før påske. Intet af dette ser dog tilsyneladende ud til at gå aktiemarkedet på – i stedet rider det højt videre på ryggen af hjælp fra politikere og centralbanker.

De sidste dage af 2020 og de første af det nye år har vist sig at byde på nærmest lige så meget action og overraskelser som det forgange år.

Lykkelig skilsmisse – for nu

Brexit-forhandlingerne fik en – indtil videre da – lykkelig slutning. Ved at blive enige om en venskabelig skilsmisse har Storbritannien og EU undgået et worst case-scenarie, der ville have skabt store problemer i begge økonomier.

Men selv om resultatet altså uden tvivl kunne have været meget værre, end det blev, er billederne af de lange køer af lastbiler ved Dover med til at understrege, at der trods alt kommer til at være en regning at betale på begge sider af kanalen.

Og tv-billederne fortæller endda kun om den del af økonomien, som har med varer at gøre. Når det kommer til udvekslingen af tjenester på tværs af grænsen, har tingene ændret sig fundamentalt til en grad af besværlighed, som de nuværende lockdowns måske forhindrer mange firmaer i helt at forstå endnu.

Der er næppe nogen tvivl om, at det økonomiske slag fra skilsmissen vil ramme aktivitetsniveauet i både EU og Storbritannien i de kommende måneder. Rent datamæssigt kommer det dog til at drukne fuldstændig i støjen fra nedlukningerne.

USAs pengekasse åbnet igen

Der var også andre gode nyheder end en nogenlunde god skilsmisse til julen – den amerikanske kongres leverede en stimuluspakke på 900 milliarder dollar. Både omfanget og timingen af pakken var, som jeg ser det, positive overraskelser.

For det første nåede man at vedtage pakken i tide til, at pengene – der inkluderer checks direkte til borgerne – kan nå at blive brugt i vintermånederne. Det er afgørende, da det netop er i de måneder, økonomien kommer til at få mest brug for støtte, alt imens den vånder sig under covidbegrænsningerne.

Når foråret kommer, kan man lempe restriktionerne, og dermed bliver behovet for støtte også mindre akut.

For det andet var pakken noget større, end hvad der var konsensus om, at man kunne vente. Som jeg ser det giver støtteaftalen en meget solid planke, som økonomien kan holde sig flydende på, indtil sommermånederne kommer, og restriktionerne måske helt kan fjernes igen – forhåbentlig permanent.

Støtten fra politisk side er også noget, den amerikanske centralbank kan bruge til noget. Medlemmerne af bankens centrale komité har været temmelig nervøse ved udsigten til politisk handlingslammelse i forhold til finanspolitiske lempelser.

At der endelig er sket noget, har tydeligvis reduceret stressniveauet hos komiteen. Det kan man direkte aflæse af den snak, der pludselig er opstået om måske at reducere størrelsen af de støtteindkøb i det private marked, som den amerikanske centralbank står for.

De diskussioner er, som jeg ser det, nok stadig en postgang eller to for tidligt – men de understreger en klar risiko for et aktiemarked, der holdes oppe af en ultraløs pengepolitik.

Afgørende flertal til Demokraterne

I staten Georgia er der samtidig sket noget, som aktiemarkederne traditionelt slår sig i tøjret ved: Det demokratiske parti har – med de to temmelig uventede senatsvalgsejre – fået markant bedre betingelser for at gennemføre en politik, der øger regulering og omfordeling i samfundet.

Og med Biden-administrationens planer om øget offentligt forbrug og højere skatter på erhvervslivet og personer med en indkomst over gennemsnittet er planen da også i høj grad, som den plejer.

Men efter lidt vaklen har markedet faktisk accepteret Demokraternes sejr uden for alvor at kny – og endda fundet lidt trøst i, at Demokraternes papirtynde flertal i Senatet næppe levner plads til, at de mere progressive dele af Bidens planer går igennem.

Som økonom mener jeg, at det positive aspekt ved en regering, der kontrollerer begge dele af Kongressen og samtidig præsidentembedet, er evnen til at gennemføre lovgivning. Til gengæld er jeg noget mindre overbevist om, at alle de mere progressive ideer bliver renset ud af Bidens agenda.

For mens den kommende præsident ikke kan tåle at tabe så meget som én stemme i Senatet og derfor må tækkes sit parti moderate fløj, er det samme sandt om den mere venstreorienterede del af partiet, som også skal holdes tilfredse. For mig at se kommer skatterne dermed til at stige – måske endda med bagudrettet virkning, så det gælder allerede fra januar 2021.

De øgede politiske handlemuligheder, som samlingen af magten i ét parti giver, har samtidig ført til udsving i obligationsmarkederne. Her har frygten – korrekt som jeg ser det – været, at statens forøgede mulighed for at forbruge vil skabe en økonomi der, når vi træder ind i andet halvår, kan begynde at vise tegn på overophedning.

En sådan udvikling udfordrer centralbankens løfter om at holde renterne lave langt ud i fremtiden.

Godt fundament for aktier

Rystelserne i obligationsmarkederne og udsigten til en markant stærkere cyklisk genrejsning i årets sidste halvdel har været og vil fortsat være drivkraften bag en meget stærk rotation i aktiemarkederne. Hvis man ser på, hvilke aktier der stiger i indeksene, er både cykliske og valueaktier således i gang med en spektakulær optur, da de står til at vinde mest ved stigende råvarepriser og stejlere rentekurve.

At obligationsmarkedet er temmelig volatilt understreger dog også en af de største risici for aktiemarkedet, i takt med at værdiansættelserne af mange aktier allerede er gavmild. Centralbankens opkøbsprogram holder nemlig en stærk og rolig hånd under markedet – men en dag må den støtte trækkes. Det står dog – heldigvis – ikke lige for og er næppe relevant før pandemien er under kontrol.

Samlet betyder det, at selv om covid-udbruddene sætter gang i økonomiske udsving, ja så er den underliggende retning stadig, at verdensøkonomien er i de tidlige stadier af et økonomisk opsving – og i de stadier har aktierne det med at stige.