I november 2008 var markedsværdien for Danmarks næststørste bryggeri Royal Unibrew raslet ned til ca. 300 millioner kr., og virksomheden skyldte bankerne 2,3 milliarder kr. ”I en sådan situation er det selvfølgelig lidt spændende. Hvem er det så, der bestemmer – aktionærerne eller banken?” Spørgsmålet stilles af Henrik Brandt, som omkring det tidspunkt i 2008 tiltrådte som administrerende direktør for Royal Unibrew. I dag kan han med rimelig sikkerhed sige, at det er aktionærerne, der bestemmer. Markedsværdien er steget til knap fem milliarder kr., og gælden er reduceret til 200 millioner kr.
Volumensyg
Til gengæld vedkender Henrik Brandt sig, at han bærer et medansvar for det morads, virksomheden var havnet i, eftersom han i en årrække havde været medlem af bestyrelsen. Jobbet lokkede dog alligevel, fordi han følte, ”det var en god virksomhed med gode medarbejdere, der var kommet ud på et forkert spor.” Henrik Brandt sammenfatter Royal Unibrews situation i november 2008 på følgende vis: Virksomheden havde været volumensyg, overinvesteret og forkøbt sig og havde været for ukritisk i sine opkøb samt købt for sent i en periode, ”hvor filmen økonomisk knækkede”.
Eksempelvis i Polen, der med en tre procents markedsandel i et mainstream-segment aldrig ville kunne blive lønsomt, fordi markedsandelen var alt for lille. Vendingen blev foretaget emd en plan, hvor fokus var at reetablere koncernens lønsomhed og soliditet samt at styrke det finansielle fundament. Derudover havde Henrik Brandt ”lidt i hemmelighed” forberedt en kapitalforhøjelse, som blev skudt i gang i november 2009 og gik rigtigt godt.
Læs hele artiklen om Royal Unibrews optur fra krise til overskud i Berlingske Business Magasin torsdag 6. december 2012.