Mandagens aktier: Mærsk og andre cykliske aktier tromlet af handelsuro

One of the 69 containers of waste that were returned to Canada from the Philippines is transported by trailer at Global Container Terminals after being offloaded from the Anna Maersk container ship, in Delta, south of Vancouver, British Columbia, Canada June 29, 2019. Darryl Dyck/Pool via REUTERS. Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL

Med flere af de cykliske papirer i bunden blev de danske aktier sendt ud på endnu en gevaldig nedtur i mandagens handel.

Hele C25 endte i rødt, og samlet bakkede indekset på ugens første dag med 2,6 pct. til 1089,22.

For skud stod særligt aktier som Mærsk, Maersk Drilling og FLSmidth. De aktier er blandt dem, der ofte lader sig påvirke hårdest af uro på handelsfronten, og netop det var igen mandag anledning til den sure stemning på markedet.

Selskab Kurs Ændr. %

Også fredag gennemsyrede negativiteten markedet, efter at USA torsdag aften varslede ny told på 10 pct. på kinesiske varer for samlet 300 mia. dollar per 1. september.

Konflikten har i løbet af weekenden skabt yderligere usikkerhed i markedet, og den er ikke blevet mindre af, at Kinas statsdrevne landbrugsvirksomheder på opfordring fra landets regering ifølge Bloomberg News er ophørt med at importere landbrugsvarer fra USA, mens Kina har ladet yuan svække til sit svageste i omtrent 11 år.

»Situationen er bestemt ikke blevet bedre henover weekenden. Kina har givet modsvar på den nye told fra USA. Det viser lidt, at der nok ikke er nogen løsning på vej på den korte bane,« siger Christian Thatje, der er senioraktiehandler hos Sydbank, til Ritzau Finans.

»Der har været pæne stigninger gennem lang tid, og den glæde, man har bygget op i markedet, bliver pillet ud nu, hvor der igen er reel konflikt,« fortsætter han.

CYKLISK TRIO HÅRDT RAMT

Ligesom tilfældet var det fredag, var særligt nogle af de mere cykliske papirer ramt hårdt af usikkerheden. Mandag faldt eksempelvis Mærsks B-aktie med 4,8 pct. til 6978 kr.

Selskab Kurs Ændr. %

Mærsks borerigselskab, Maersk Drilling, der nu er selvstændigt noteret på børsen som The Drilling Company of 1972, faldt med 5,9 pct. til 412,20 kr. og endte allernederst i C25-indekset.

Også ingeniørkoncernen FLSmidth, som torsdag morgen sætter tal på sit andet kvartal, er ofte hårdt ramt af svaghed i verdenshandlen og den økonomiske vækst generelt. Mandag faldt den aktie med 4,5 pct. til 251,70 kr.

ANALYSEÆNDRINGER GAV EFFEKT

I den modsatte ende af skalaen nøjedes energiselskabet Ørsted med et fald på 1,0 pct. til 620 kr.

Det hang blandt andet sammen med øget optimisme omkring aktien blandt analytikerne.

Selskab Kurs Ændr. %

Amerikanske Goldman Sachs har blandt andet løftet sit kursmål for Ørsted til 760 kr. fra 700 kr. Det er det højeste kursmål for aktien blandt de analytikere, der indrapporterer til Bloomberg News. Anbefalingen »køb« gentages samtidig.

I juli blev Goldman rigtig lun på Ørsted-aktien og hævede den til køb, mens kursmålet blev løftet til 700 kr. fra før 525 kr., og nu får den altså yderligere et nøk op.

Også ABG Sundal har løftet kursmålet for aktien. Her er det sat op til 610 kr. fra 500 kr., mens anbefalingen hold gentages, viser data fra Bloomberg News.

Novo Nordisk faldt med 1,8 pct. til 321,40 kr. og var dermed også blandt de C25-papirer, der slap nådigst gennem mandagens stormvejr.

Pareto Securities har løftet sin anbefaling af Novo Nordisk til »køb« fra »hold,« inden medicinalselskabet fredag afleverer regnskab for andet kvartal.

Kursmålet er samtidig blevet løftet til 360 kr. fra 335 kr.

Nordea har også løftet kursmålet for aktien - til 420 kr. fra 395 kr. - mens købsanbefalingen fastholdes.

BANKNORDIK LØFTES LET EFTER REGNSKAB

Blandt sidepapirerne var Banknordik en af blot meget få danske aktier, der steg mandag.

Aktien blev løftet med 0,9 pct. til 111 kr., efter at banken fra morgenstunden satte tal på sit andet kvartal.

De viste pres på toplinjen med faldende renteindtægter, som dog næsten blev opvejet af en lille stigning i gebyrindtægterne - blandt andet som følge af mange omlægninger af boliglån.

Til gengæld steg omkostningerne og nedskrivningerne også, mens indtægterne fra forsikring og handel gik i vejret.

Samlet set betød det en fremgang i nettooverskuddet i andet kvartal til 65,9 mio. kr. fra 50,8 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

Samtidig blev forventningerne til hele året fastholdt, og det var nok til at tilfredsstille investorerne.

Knap så positivt så det ud for sourcing-selskabet Solar, der faldt med 1,8 pct. til 301,50 kr., efter at Nordea sænkede anbefalingen af den aktie til »hold« fra »køb.«

Nordea arbejder ikke med kursmål, når anbefalingen er »hold,« og derfor er der ikke offentliggjort et sådant.

Selskab Kurs Ændr. %

/ritzau/FINANS