Magtfuld erhvervsmand advarer investorer mod høje afkastkrav

Investorer kræver høje afkast. Men det matcher ikke priser på opkøb. Derfor er bestyrelses­formand Michael Pram Rasmussen ikke sikker på, at virksomheder vil bruge af de bugnede pengetanke.

Michael Pram Rasmussen siger, at der er et pænt økonomisk råderum til opkøb i mange store virksomheder, men de tøver, fordi kravene til afkast er for store. Foto Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Priserne på virksomheder er fortsat så høje, at de ikke hænger sammen med de krav, som investorerne stiller til afkastet. Før det spænd bliver snævret ind, er det tvivlsomt, om de danske virksomheder begynder at bruge deres mange penge på opkøb, mener Michael Pram Rasmussen, en af Danmarks mest magtfulde erhvervsmænd.

Pram Rasmussen er bestyrelsesformand for A. P. Møller - Mærsk og Coloplast, som er to af de selskaber, der har styrken til at købe op og må formodes at overveje det.

»Der kommer måske ikke de opkøb ud af det, som ellers kunne forventes. Spændet mellem aktionærernes afkastkrav og virksomhedens forventede afkast på eventuelle investeringer kan vise sig for stort,« siger Michael Pram Rasmussen.

Beregninger, som Berlingske har foretaget, viste tirsdag, at 25 af de største danske virksomheder har mere end 500 mia. kr. til rådighed til opkøb, hvis de øgede deres gæld til tre gange driftsindtjeningen. En tommelfinger­regel er, at en gæld på tre gange indtjeningen i mange virksomheder skaber det bedste afkast til aktionærerne.

Et af de selskaber, som har et meget stort opkøbspotentiale, er A. P. Møller - Mærsk, der har en begrænset gæld i forhold til ind­tjeningen.

Selskabet kan mønstre 150 mia. kr. alene ved at låne op til et niveau, hvor gælden er tre gange større end indtjeningen.

Problemet for A. P. Møller - Mærsk og flere andre virksomheder er at finde opkøb, som skaber de rette synergier og et højt nok afkast. A. P. Møller - Mærsks mål for de enkelte forretningsenhederne er, at hvert område skal give et årligt afkast på ti pct. af den investerede kapital. Men det er blevet sværere i et marked med generelt lave renter.

Tidligere har topchef Nils Smedegaard Andersen sagt, at A. P. Møller - Mærsk kigger efter opkøb og det særligt er til olie­industrien. Han har sagt, at ledelsen nøje følger den lave gæld, der inden for de nærmeste år risikerer at være væk. Det skyldes, at investorerne generelt nødigt vil se selskaber med slet ingen eller lav gæld. En stor pengereserve er nemlig – set fra investorernes side – ikke positiv, fordi pengene kan investeres andre steder til højere afkast.

De mange penge i virksomhederne er bygget op siden finanskrisen, der førte til, at virksomhedsledelserne har haft stor fokus på omkostningerne og mindre på at vokse. Det har betydet, at virksomhederne ikke bare i Danmark, men også globalt er meget velkonsolideret og nu er begyndt at kigge efter mulige opkøbsmål. Pram Rasmussen siger, at det påvirker priserne på de virksomheder, der kan købes, og at det fastholder en høj såkaldt P/E-værdi, der er sammenhængen mellem prisen på virksomheder og deres indtjening.

»Man ser overalt på globalt niveau store dividende-betalinger og aktietilbagekøb, fordi der i øjeblikket er et misforhold mellem virksomhedernes P/E-værdier og virksomhedernes muligheder for at opnå et tilfredsstillende afkast på en virksomhedsinvestering. Forhåbentligt er det et forhold, der vil rette sig over tid,« siger Michael Pram Rasmussen.

Han er ikke i tvivl om, at de bugnede penge­tanke i virksomhederne er en udfordring, som flere bestyrelser i øjeblikket arbejder med.

»Der er økonomisk råderum i mange virksomheder til væsentlige opkøb – så mit gæt er, at det er et tema, der er på dagsordenen i flere virksomheder,« siger Michael Pram Rasmussen.

Tirsdag sagde seniorporteføljeforvalter Kasper Brix-Andersen fra Bankinvest til Berlingske, at de lave renter i nogle tilfælde vil kun få investorerne til at bløde op på de afkastkrav, der historisk har været til opkøb.

A.P. Møller - Mærsk har i forvejen planer for store investeringer og udbygninger af de nuværende oliefelter. Tirsdag oplyste selskabets containerrederi Maersk Line, at der var bestilt yderligere 11 nye containerskibe for godt 12 mia. kr. Men de helt store opkøb i A. P. Møller – Mærsk ligger flere år tilbage og tæller blandt andre containerrederierne Sealand og P&O Nedlloyd og en række oliefelter i den britiske del af Nordsøen.