Maersk Line hæver raterne fra Fjernøsten til Nordamerika

Maersk Line hæver raterne fra Fjernøsten til Nordamerika, meddeler rederiet.

Konkret bliver der tale om rateforhøjelser til USA og Canada fra Brunei, Cambodja, Kina, Hongkong, Indonesien, Japan, Syd Korea, Laos, Macau, Malaysia, Mongoliet, Filippinerne Singapore, Taiwan, Thailand og Vietnam.

Forhøjelsen er fra 160 til 220 dollar pr. container og vil træde i kraft fra 1. januar.

Forhøjelsen forklares med høje brændstofomkostninger og den stærke vækst i Fjernøsten, der giver et konstant pres på udstyr og plads på hovedeksportmarkeder, oplyser rederiet.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )