Mærsk Line-chef venter betydelige tab i år

Maersk Line får "betydelige" tab i år, og næste år bliver ligeså svært. Den dystre udmelding leverer Maersk Lines topchef Eivind Kolding i et interview med Bloomberg News.

Maersk Lines topchef Eivind Kolding Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Her afslører han også, at containervolumen i branchen faldt med 15 pct. i årets første fem måneder, og at containerantallet kan falde med endnu mere end de 10,3 pct., Drewry Shipping Consultants har advaret om.

I et interview med Bloomberg News siger Eivind Kolding også, at der kommer yderligere fyringer i Maersk Line - uden dog at vil komme ind på antallet.

- Vi har yderligere mulighed for rationalisering, konstaterer han over for nyhedsbureauet.

Maersk Line-chefen venter også yderligere konsolidering, men først når markedet vender.

- Hvis du begynder at gå efter markedsandele i et vigende marked, vil det bare skabe en endnu stærkere nedadgående spiral, siger Eivind Kolding til Bloomberg. Indtjeningsmæssigt er det også svært i nedgangstider, og Kolding siger, at raterne er nede på 1990-niveau, hvilket presser marginerne til "rekordlave" niveauer.

RB-Børsen