Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
A.P. Møller - Mærsk Gruppen har igennem 2009 været betydeligt negativt påvirket af den økonomiske krise. Rater og mængder for Gruppens containerskibe var henholdsvis 30 procent og 5 procent under samme periode 2008, og de gennemsnitlige rater for tankskibsaktiviteterne var betydeligt under de første ni måneder af 2008.
Den gennemsnitlige råoliepris var i perioden 48 pct. under samme periode 2008, mens Gruppens andel af olie- og gasproduktionen var 9 procent over.
”Som forventet var A.P. Møller - Mærsk Gruppen i tredje kvartal 2009 fortsat negativt påvirket af de udfordrende markedsvilkår på specielt markederne for Gruppens container- og tankskibe. Det stærke fokus på at reducere omkostningsniveauet fortsætter med positive resultater, og vi har endvidere med salget af egne aktier og udstedelse af obligationer taget initiativ til at styrke A.P. Møller - Mærsk Gruppens gode finansielle grundlag og langsigtede beredskab,” lyder kommentaren fra A.P. Møller - Mærsks topchef Nils Smedegaard Andersen.
Om forventningerne til hele året skriver ledelsen, at der er stadig usikkerhed - særligt omkring udviklingen i containerfragtraterne, de transporterede mængder, dollarkursen og olieprisen.
For containerfarterne forventes de gennemsnitlige rater inklusive tillæg for brændstofomkostninger for fjerde kvartal at være lidt over niveauet for tredje kvartal, mens mængderne som følge af sæsonmæssige udsving ventes noget under.
Gruppens andel af olie- og gasproduktionen ventes for hele 2009 at være på niveau med 2008. I fjerde kvartal ventes produktionen at være betydeligt under tredje kvartal som følge af lavere andel af produktionen i Qatar.
Gruppens pengestrøm fra driften ventes i fjerde kvartal, i lighed med tidligere år, at blive påvirket negativt af skattebetalinger i olie- og gasaktiviteterne. Gruppens pengestrøm vedr. anlægsinvesteringer ventes som følge af det aftagende investeringsniveau at være under 2008.