Mærsk-boss i løn-slagsmål med EU-Kommissionen

EU vil have, at aktionærerne på generalforsamlingen skal have større indflydelse på ledelsens aflønning. Det synes A.P. Møller - Mærsk bestemt ikke om. Et klart eksempel på, at den nordiske ledelsesmodel er under pres, lyder det fra den store koncern.

Lars Erik Brenøe i selskab med Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skal aktionærerne på A.P. Møller - Mærsks generalforsamling tage stilling til, hvad topchef Nils Smedegaard Andersen skal have i løn? Absolut nej siger Executive Vice President ved A.P. Møller - Mærsk, Lars-Erik Brenøe. Jo, siger EU-Kommissionen.

Sidstnævnte er på vej med et nyt direktiv, hvori det bliver foreslået, at aktionærerne på generalforsamlingerne skal bestemme løn og arbejdsvilkår for hvert enkelt medlem af direktionen.

Det er et nyt løndirektiv, men det afviser A.P. Møller - Mærsk. Lars-Erik Brenøe fremhæver, at vederlaget til bestyrelsen og direktionen står i årsrapporten. Og ved godkendelse af årsrapporten er aktionærerne med til at godkende lønningerne.

»Det vil føre til et opadgående lønpres for direktionen. For ingen direktør vil acceptere ringere vilkår end forgængeren. Kommissionens forslag er ikke gennemtænkt og vil ikke give det, som den ønsker. Den danske regering skal arbejde på at skaffe opbakning, så vi kan sige fra over for disse forslag,« siger Lars-Erik Brenøe.

Ordene faldt på en konference i går på København Universitet, hvor den nordiske ledelsesmodel var sat til debat. Det skete på baggrund af en ny forskningsrapport, der viser forskellen mellem modellen her i Norden og den engelske måde at gøre tingene på.

Rapporten viser, at ejerskabet af mange store danske koncerner er præget af en storaktionær, mens det meget sjældent er tilfældet i Storbritannien og USA. Det giver problemer for den nordiske model, fordi embedsmændene i EU ikke læser dansk og udstikker nye direktiver på baggrund af, hvad der foregår i det engelske.

Lars-Erik Brenøe nævnte desuden et andet forslag til et direktiv, der handler om, hvad der skal ske, hvis en koncern frasælger noget til en nærtstående part. EU lægger op til, at det skal godkendes på generalforsamlingen og uden, at hovedaktionæren har stemmeret.

Lars-Erik Brenøe mener slet ikke, at A.P. Møller - Mærsk ville kunne leve op til den slags regler. Det vil i givet fald betyde, at koncernen skal ansætte 100 ekstra jurister for at overvåge, hvornår der sker en transaktion, som skal op på generalforsamlingen.