Mærsk-barnebarn direktør for Broström

En arvetager køres i stilling.

Læs mere
Fold sammen
A. P. Møller-Mærsk har udpeget Robert Mærsk Uggla som direktør for Broström, skriver Bloomberg News.

Han er søn af Ane Mc-Kinney Uggla og barnebarn til Mærsk Mc-Kinney Møller.

A. P. Møller-Mærsk købte det svenske tankrederi Broström tidligere i år og har lagt rederiet sammen med sine egne tankaktiviteter, således at Broström i dag er en underafdeling af Maersk Tankers.

- Vores første prioritet er at sikre, at Brostöm fortsætter med at være førende på markedet inden for mindre produkttankere, og at vi bygger videre på Broströms tradition. Robert har lederevner og stærk international erfaring inden for shipping, hvilket er påkrævet i dette job, udtaler Kristian Mørch, der er Chief Operating Officer for Maersk Tankers om Mærsk-arvingen, der ofte er blevet nævnt som en fremtidig topleder i A. P. Møller-koncernen.





(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )