Mærsk-aktier stiger 21 mia. kr. på to dage

De to store A. P. Møller - Mærsk-aktier stiger kraftigt på børsen mandag. Det følger efter en anden kraftig optur fredag oven på regnskabet fra første halvår. (Opdateret)

Foto: Scanpix
Et plus på over syv procent. Eller en stigning på næsten 3.000 kroner per aktie.

Så meget stiger A. P. Møller - Mærks-aktierne mandag.

De steg også kraftigt mandag i kølvandet på regnskabet fra første halvår, der viste et underskud på tre milliarder kroner.

Dermed er markedsværdien af de to aktier steget med næsten 21 milliarder kroner på to dage til 163,7 milliardre kroner. Fortsat er det dog en del mindre end Novo Nordisk, der har en markedsværdi på 196 mia. kr. og som dermed er den største på Københavns Fondsbørs måle i værdi.

Aktieanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank siger, at der ikke ér én enkel forklaring på de store kurshop.

"Men der sker et skifte nu mod mere cykliske aktier, der vil få glæde af et økonomisk opsving. Der er også en generel tro på, at det begynder at gå bedre med verdensøkonomien. Det har været med til at drive kurserne op i Asien her til morgen. Men Mærsk-aktierne er også nogle af de aktier, der fik flest smæk under nedturen," siger Jacob Pedersen.

Han peger også på, at en del større investorer måske er ved at få øjene op for, at de ikke har nok Mærsk-aktier i deres deporter og derfor nu køber stort op.