Lundbeck: 2006-regnskab er solidt - Munck-Jensen

 

Det sidste regnskab fra finansdirektør Hans Henrik Munck-Jensen hos Lundbeck bliver solidt. Det oplyser finansdirektøren i forlængelse af beslutningen om at stoppe karrieren hos Danmarks næststørste medicinalselskab, når 2006-tallene lægges på bordet i marts.

 

- Jeg gør arbejdet færdig, og det betyder, at jeg for sjette gang aflægger et solidt koncernregnskab den 7. marts, siger Hans Henrik Munck-Jensen til RB-Børsen.

 

Munck-Jensen understreger, at beslutningen om at stoppe hos Lundbeck er udramatisk og uden relation til den direktions-rokade, der samtidig er annonceret.

 

Hans Henrik Munck-Jensen har været ni år hos Lundbeck, hvoraf de seks har været som finansdirektør.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )