»Lønfest venter forude« – er der også fest for aktionærerne?

Den amerikanske jobrapport var en anelse svagere end ventet, men det tager investorerne som godt nyt. Det lægger nemlig en dæmper på snakken om, hvorvidt den amerikanske centralbank snart skal hæve renten og droppe opkøbsprogrammerne.

Det går fremad i amerikansk økonomi, hvor rekordmange ledige stillinger har vendt op og ned på, hvordan en økonomi normalt kommer ud af en krise. Fold sammen
Læs mere
Foto: Joe Raedle/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Efter en rimelig kedelig fredag på aktiemarkedet er der her til eftermiddag kommet lidt mere fut i investorerne.

Det er, efter at »kongetallet« – den amerikanske jobrapport – kom ud og viste, at der blev skabt 559.000 job i maj, og at ledigheden i USA er faldet til 5,8 procent. Tallet var en anelse dårligere end ventet, men til gengæld har det hjulpet med til at dulme nerverne i forhold til, hvornår den amerikanske centralbank skal stramme op på den ultralempelige pengepolitik. De rekordlave renter og gigantiske opkøbsprogrammer er en væsentlig årsag til, at aktiemarkedet er galopperet derudad det seneste år.

Med udsigt til en stadig ekspansiv centralbank har aktier på begge sider af Atlanten fredag eftermiddag taget et nøk opad. Futures for det toneangivende amerikanske S&P 500-indeks hoppede fra negativt territorium til et plus på 0,4 procent, mens markederne i Europa også gik fra røde til grønne tal. Det danske eliteindeks, C25, er således steget 0,3 procent.

Samtidig er dollaren dykket, så en dollar nu koster 6,11 kroner. Inden jobrapporten kom ud, kostede en dollar 6,14 kroner.

Inflation et varmt emne

Selvom »kongetallet« freder de lave renter og opkøbsprogrammer indtil videre, vurderer Berlingskes økonomiredaktør, Ulrik Harald Bie, at der senere på året vil komme pres på centralbanken i USA for at stramme op.

»Ledigheden falder mere end forventet til 5,8 procent, men det er ikke kun glædeligt. Flere har trukket sig ud af arbejdsmarkedet, hvilket er præcis det modsatte af, hvad der burde ske i et opsving med masser af ledige job. Det er noget, som lægger pres på virksomhederne. De er nødt til at lokke folk ud af busken med en bonus ved ansættelsen – eller højere løn.«

»De vil gøre meget for at undgå det sidste, men det peger i retning af en lønfest for almindelige amerikanere i år. De store vindere kan blive ældre på arbejdsmarkedet, hvor mange har brugt pandemien til at gå tidligt på pension,« siger han og tilføjer:

»Jobrapporten er godt nyt for vurderingen af amerikansk økonomi. Men den gør ikke livet lettere for centralbanken, Federal Reserve, der skal mødes senere på måneden. Inflationen er allerede høj, og et stigende lønpres kan betyde en hurtigere tilbagerulning af de nuværende ekstreme tiltag, end de finansielle markeder lige nu forventer. Det gælder først de enorme køb af obligationer, men det er heller ikke så sikkert, at nulrenten vil fortsætte flere år endnu.«

Ulrik Harald Bie forklarer også, at udviklingen i USA kan få stor betydning for pengepolitikken i Europa.

»Udviklingen i USA er ikke kun interessant, på grund af hvordan den indirekte påvirker vores økonomier og de finansielle markeder. USA kom tidligere i gang med genåbningen, og derfor kan det meget vel være, at de samme tendenser vil vise sig herhjemme, når vi for alvor får fart på. Arbejdsmarkedet er lidt af en joker også for Den Europæiske Centralbank, og dermed om vi får hurtigere renteforhøjelser i Europa,« siger han.

Generelt vurderer økonomiredaktøren, at USA kan være godt tilfreds med den økonomiske udvikling, siden genåbningen begyndte at træde i kraft.

»Knap 600.000 nye job i maj er ikke bragende fremgang, men trods alt en lettelse efter en skuffende jobvækst i april, der satte spørgsmålstegn ved, om opsvinget var ved at gå i stå, inden det for alvor kom i gang. Opsvinget i USA har det godt, og økonomien fortsætter med at heles. Næsten 300.000 nye job i fornøjelser og restauranter siger noget om genåbningseffekten,« siger Ulrik Harald Bie.