Lifecycle Pharma: LCP-Atorfen et vigtigt produkt for os - dir

 

Biotekselskabet Lifecycle Pharma påbegynder klinisk fase II forsøg med det potentielle lægemiddel LCP-Atorfen til behandlig af forhøjet kolesteroltal.

 

- Det er et yderst vigtigt produkt for os, og påbegyndelsen af fase II forsøget er endnu en milepæl for os. Og vi holder vores tidsplan, da vi tidligere har meldt ud, at vi ville påbegynde forsøgene i midten af 2007. Og det må man sige, at vi gør, siger finansdirektør i Lifecycle Pharma, Michael Wolff Jensen, til RB-Børsen.

 

Han fortæller, at der efter planen vil komme kliniske data i 2008, hvorefter fase III forsøgene kan begynde. Hvis alt går efter planen, går der dog yderligere nogle år inden, der er et færdigt produkt på markedet.

 

- Vi sigter efter 2011, hvor patentet på et ligenende produkt, der hedder Lipitor og som sælger for mere end 13,6 mia dollar om året, udløber. Det er det produkt vi måler os op imod og skal konkurrere med, siger han.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )