LDs medlemmer har aldrig været rigere

Dyrtidsfonden har været på storopkøb på aktiemarkederne, da kurserne lå helt i bund. Der er købt op for 1,5 mia. kr. De seneste måneders børsfest betyder, at de bedst stillede LD-medlemmer nu har 89.000 kr. til gode – det højeste beløb nogensinde.

LD tabte milliarder i 2008, men nu har fonden reddet det tabte ind plus lidt mere til gavn for de lønmodtagere, som i årene 1977-79 bidrog til fonden, fortæller direktør i LD Invest Jeppe Christiansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeanne Kornum
Den finansielle krise er overraskende hurtigt drevet over hos den ene million danskere, som har penge i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). Spøgelset fra 1930ernes langvarige krise er jaget på flugt – i hvert for så vidt angår børsmarkederne. LD har samlet billige aktier op i foråret for 1,5 mia. kr., og det har foreløbig været en guldrandet forretning.

Den store fond i LD med aktier og obligationer tabte i 2008 3,2 mia. kr., men har allerede vundet det tabte ind igen – og lidt til. Gevinsten foreløbig i 2009 er 3,6 mia. kr.

Det betyder, at medlemmernes konti i LD også bugner. En lønmodtager, som var fuldtidsansat tilbage i 1977-79, hvor dyrtidsportioner blev indefrosset, har i dag knap 89.000 kroner stående på sin LD Vælger-konto, oplyser direktør i LD, Carsten Koch.

Dermed er beløbet højere, end før finanskrisen satte ind. Comebacket får dog ikke Carsten Koch til at forvente en yderligere kursfest på børsmarkederne. Set fra hans udkigspost er markederne kommet ind i smult vande, og det vil sige, at det værste eller det meste af den finansielle del af krisen nu ligger bag os.

LD får sine omkring 50 mia. kr. forvaltet af Fondsmæglerselskabet LD Invest, og her har man haft en heldig – eller dygtig – hånd i første halvår. Direktør i LD Invest, Jeppe Christiansen, oplyser, at den store afdeling med aktier og obligationer i foråret købte aktier for 1,5 mia. kr. på et tidspunkt, hvor aktierne var banket helt i bund. Opkøbet skete primært i globale aktier.

»Men nu er der næppe mere i vente. Fremadrettet kan aktierne stige fem-ti procent, men herefter er sandsynligheden stor for, at det hele vil gå i stå. Det skyldes, at nok er den finansielle krise overstået, der er sket en vis stabilitet i banksektoren, men den økonomiske krise er ikke overstået endnu. Den er af længerevarende karakter, fordi de fleste lande i Vesteuropa og i særlig grad USA har haft et overforbrug i en den del år, og derved opbygget så meget gæld, at det kræver mange års sparsommelighed at få bugt med den gæld.«

Normale tilstande
Jeppe Christiansens vurdering er, at de næste to år vil vise en stillestående eller ligefrem stagnerende vækst. Vi skal altså helt frem til midten af 2011, før de økonomiske nøgletal igen for alvor begynder at rykke i plus.

»Vi skal ganske enkelt til at vænne os til, at turbovæksten ikke kommer tilbage. De næste mange år kan blive kedelige,« som Jeppe Christiansen udtrykker det om fremtiden, hvor vi altså skal tilbage til mere normale tilstande for økonomisk vækst og dermed også mere normale tilstande for børsmarkederne med måske blot fem procents stigning om året.

Andre økonomiske eksperter og især politikere er lidt mere optimistiske og venter en hurtigere vending.

Euforien på aktiemarkederne får nemlig i disse dage yderligere næring af overraskende gode tal for de to store europæiske økonomier. Tyskland og Frankrig fik begge positiv vækst i andet kvartal i 2009 på 0,3 procent.

Både den tyske og den franske økonomiminister siger til Financial Times, at det værste nu er bag os.

Og sammenholder man det med, at verdens største økonomi, den amerikanske, også overraskede analytikerne positivt med en mindre minusvækst end ventet, så ser det hele pludselig lidt mere lyst ud. Aktiemarkederne handles på forventningerne seks til tolv måneder ud i fremtiden, men det er økonomisk stabilitet, der skal fastsurre de nuværende høje aktiekurser.

Et enkelt kvartal er dog for usikkert til at trække en tendens, blandt andet er den tyske økonomi begunstiget af store statslige tilskud til bilkøb. De næste to kvartaler skal afgøre, om den globale økonomi er kommet fri af recessionsgrebet.

Det er baggrunden for, at en række investorer og herunder også Jeppe Christiansen, LD, nu holder lidt igen med aktieopkøb for at se, om bukserne kan bære.