Lave omkostninger er vejen til et godt afkast i investeringsfonde

Ny analyse fra Morningstar bekræfter (igen) fondsomkostningers betydning for fremtidige præstationer.

Vælger man dyre investeringsfonde med høje omkostninger, kan der ske tre ting. De to er knap så gode. Man opnår et godt afkast af sin investering. Det er det bedste udfald. Fold sammen
Læs mere

Vælger man dyre investeringsfonde med høje omkostninger, kan der ske tre ting. De to er knap så gode. Man opnår et godt afkast af sin investering. Det er det bedste udfald. Alternativt ender man med ringe afkast, eller man risikerer, at fonden lukkes, fordi den ikke klarede sig godt.

Nogle insisterer (fortsat) på irrelevansen af omkostninger – typisk dem, der hælder til det første udfald. Udvalget af investeringsfonde er kolossalt og vokser løbende, og i mængden vil der da også altid være dyre fonde, der – trods høje omkostninger – kan sætte konkurrenterne til vægs.

Langsigtede investorer, som for eksempel sparer op til alderdommen og det søde liv efter arbejdslivet, krydser fingre for, at deres valgte investeringsfonde vil gøre det godt – ikke bare nu men i mange år fremover. Vil man gerne vurdere sandsynligheden for, om en fond rent faktisk vil klare sig godt og overleve på langt sigt, bør man holde godt øje med omkostningerne.

Adskillige analyser viser nemlig, at omkostningsprocenten er det nøgletal, som giver det bedste fingerpeg om investeringsfondes fremtidige præstationer. Jo lavere omkostninger, des bedre fondsafkast og vice versa. Dermed ikke sagt at investorerne kun skal fokusere på omkostninger, men det bør være blandt deres første screeningsparametre.

Ny analyse fra Morningstar

En ny analyse udarbejdet af Morningstar i USA bekræfter (endnu en gang) omkostningernes betydning for det fremtidige afkast. Analysen inkluderer historiske data på alle fonde, som investorerne på et givent tidspunkt havde adgang til.

Det omfatter også »døde« fonde. Investeringsforeninger er traditionelt dygtige til at lukke dårlige fonde eller fejlskud, og derfor er det helt essentielt at tage højde for disse fonde, når udviklingen i fondspræstationerne over tid skal måles.

Det er nemlig tit de dyre og omkostningstunge fonde, som forsvinder fra dagens overflade. Udelader man dem, vil analysen vise bedre resultater for dyre fonde, end tilfældet i virkeligheden er, da de overlevende af slagsen sandsynligvis performede bedre end dem, der nu er lukket.

Analysen tester omkostningernes betydning på forskellige nøgletal. Det omfatter afkast, afkast korrigeret for købs- og salgsomkostninger, risiko, det pengevægtede afkast, som tager højde for investorernes timing, og Morningstars stjerne-rating.

Derudover beregnes succes ratio (andelen som overlever og klarer sig bedre end gennemsnittet). Det er procent­andelen af fonde, som både overlever den efterfølgende periode og samtidig klarer sig bedre end den gennemsnitlige fond i deres respektive Morningstar-kategori med andre sammenlignelige fonde.

For analysen blev alle fonde grupperet i kvintiler i deres respektive Morningstar-kategori. De billigste 20 procent af fonde kom i et kvintil for sig, de efterfølgende 20 procent i næste kvintil og så videre, og endelig blev de dyreste 20 procent blev samlet i ét kvintil. Analysen tester på op til fem års historik med december 2015 som skæringsdato.

Resultaterne er klare

Analysens resultater er ganske entydige og bekræfter omkostningernes betydning for fremtidige fondspræstationer i hver aktivklasse og kvintil i perioden 2010 til 2015.

Eksempelvis var success ratio for fonde med fokus på amerikanske aktier 62 procent for billigste kvintil. Til sammenligning var success ratio 48 procent for næstbilligste kvintil, 39 procent for midtkvintilet, 30 procent for næstdyreste kvintil og 20 procent for den dyreste femtedel.

Så desto billigere kvintil, des bedre sandsynlighed. Billigste kvintil giver alt i alt tre gange sandsynligheden for, at fonde vil overleve og klare sig bedre end gennemsnittet sammenlignet med fondene fra dyreste kvintil. Cirka 20 procent af fondene overlevede ikke den fulde femårsperiode, men forsvandt fra dagens overflade inden skæringsdatoen december 2015.

Omkostninger som guide

Mønstret er temmelig identisk for øvrige aktivklasser. For globale aktiefonde (eksempelvis USA) var success ratio 51 procent for billigste kvintil sammenlignet med 21 procent for dyreste. Balancerede fonde havde en success ratio på 54 procent for billigste kvintil mod 24 procent for dyreste. For obligations­fonde var succes ratio 59 procent for billigste mod 16 procent for dyreste kvintil.

Omkostningsprocentens evne til at guide investorerne i retning af bedre fondspræstationer var tilsvarende overbevisende for flere øvrige nøgletal som for eksempel afkast korrigeret for købs- og salgsomkostninger og det pengevægtede afkast.

De to nøgletal er da også relativt tæt relateret til fondsafkastet. Derimod viste analysen ikke den store sammenhæng mellem omkostninger og risiko. Dyrere fonde – især obligationsfonde – har dog en tendens til at påtage sig flere risici for at levere konkurrence­dygtige afkast.

Summa summarum: omkostninger er fortsat værd at holde et skarpt øje med.

Hele analysen er tilgængelig på morningstar.dk.