Der skal være styr på budgettet, og der må ikke være underskud på kontoen. Sådan lyder budskabet groft sagt fra nationalbankdirektør Lars Rohde til den nye borgerlige regering.
Lars Rohde mener, at der er kommet så meget gang i den danske økonomi, at der allerede er ved at være tegn på flaskehalse på arbejdsmarkedet. Derfor skal der trædes lidt på bremsen med en opstramning af finanspolitikken. Det skal til, for at der kan komme balance i regeringens budget i løbet af de kommende år.
Advarslen fra Lars Rohde kommer i Nationalbankens seneste kvartaloversigt. Rent formelt skriver Nationalbanken, at den strukturelle saldo bør bringes i balance. Den strukturelle saldo er regeringens budget renset for midlertidige indtægter og udgifter.
Generelt optimist
Lars Rohde slår generelt den optimistiske tone an for den danske økonomi. Vi er inde i et solidt opsving, og det vil give en vækst i år på én pct. voksende til 1,4 pct. næste år og 1,5 pct. i 2018. Der er tale om en mindre nedjustering i forhold til tidligere rapporter, fordi Nationalbanken mener, at udsigterne for eksporten er blevet lidt svagere.
Nationalbanken gentager samtidig advarslen om, at der er ved at komme lidt for meget gang i det københavnske boligmarked.
»Priserne på ejerlejligheder i København er høj i forhold til indkomst- og renteniveau, og der er en risiko for, at prisudviklingen er drevet af selvopfyldende forventninger. Det gør det københavnske boligmarked sårbart over for pludselige rentestigninger. Der er dermed stor risiko for, at en fortsættelse af de seneste års reale prisstigninger vil blive efterfulgt af tilsvarende prisfald,« siger Lars Rohde.
Frygter tømmermænd
Blandt bankerne og andre prognosemagere bliver Nationalbankens rapport godt modtaget. Men det bliver også påpeget, at noget prangende opsving er der ikke ligefrem tale om.
»Vi må ikke glemme, at BNP pr. dansker fortsat er lavere end i 2007. Så hvis det her er en højkonjunktur, er det en skuffende en af slagsen. Lad os håbe, at der ikke efterfølgende kommer tømmermænd, for så sjovt er det ikke i dansk økonomi i øjeblikket,« siger cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian, der deler ønsket om en strammere finanspolitik, men samtidig mener, at det er vigtigere, at den nye regering får sat gang i en ny 2025-plan.
»Når vi erindrer, at vi bliver flere danskere, så kommer det til at være en højkonjunktur, som knap vil kunne mærkes rent økonomisk,« siger Steen Bocian.
Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen vil også have nye reformer.
»Nationalbanken skriver, at arbejdsmarkedsgabet lukkes allerede næste år. Det betyder, at der til næste år er alvorlig risiko for mangel på arbejdskraft. I det perspektiv undrer jeg mig over, at Lars Rohde ikke eksplicit opfordrer til arbejdsmarkedsreformer,« siger Mads Lundby Hansen, der henviser til, at reformer ikke blev nævnt på Nationalbankens pressemøde, da kvartalsoversigten blev præsenteret.
I kvartalsoversigten nævner Nationalbanken dog behovet for at få udvidet arbejdsstyrken.
Klart signal om Brexit og Trump
Nykredit fremhæver i en kommentar, at Nationalbanken med rapporten sender et klart signal om, at hverken Brexit eller Donald Trumps (R) overraskende sejr ved det amerikanske præsidentvalg kommer til at påvirke de danske vækstudsigter.
Det er Nykredit enig i, men cheføkonom Tore Stramer påpeger samtidig, at vi ikke kommer uden om, at 2017 ligeledes bliver et år præget af stor usikkerhed.
