Lad være at gå i panik: Aktier står formentligt over for et dyk inden påske

Det har været et turbulent første kvartal, og det kan skabe ballade på aktiemarkedet i dagene op til påske. Store investorer som pensionskasser skal justere deres porteføljer, og det betyder et frasalg af aktier og opkøb af obligationer, siger strateg.

Efter et turbulent kvartal skal de store investorer, som pensionskasser, i gang med at justere deres porteføljer. Det kan sende aktiemarkedet ned med tre til fem procent, vurderer Nordeas seniorstrateg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix

Der er absolut ingen grund til panik, selv om de sidste dage op til påske kan blive en træls affære på aktiemarkedet.

Sådan lyder det fra Nordeas seniorstrateg, Simon Bjørn Kristiansen, der har kigget nærmere på nogle af de lidt mere tekniske dele af aktiemarkedet.

Han forklarer, at de store institutionelle investorer som pensionskasser og forsikringsselskaber efter et turbulent første kvartal bliver tvunget til at justere deres porteføljer, og det betyder stort frasalg af aktier samtidig med et stort opkøb af obligationer.

»Det er store strømme af penge og nok til at rykke markedet. Især efter en periode, hvor aktier og obligationer har lidt meget forskellige skæbner, er det nogle ret store blokke af penge, der skal omallokeres det kommende stykke tid. Det er nok allerede i gang og fortsætter i denne uge,« siger Simon Kristiansen til Berlingske.

»Et frasalg af aktier i denne størrelsesorden vil nok betyde et fald på tre til fem procent i perioden, hvor de rebalancerer,« tilføjer seniorstrategen:

»Hvis du vil investere i aktier, så vil det være et rigtig godt tidspunkt at gå ind i markedet på. Fremadrettet tror vi stadig, at aktier vil klare sig bedre end obligationer, så vi anbefaler en overvægt af aktier.«

Læs mere om, hvad der kan trække aktiemarkedet

Et ganske særligt kvartal

Årsagen til de store pengestrømme er relativt simpel: De fleste pensionskassers porteføljer er sammensat ud fra en kombination af aktier og obligationer, ofte med en fast fordelingsnøgle som 70/30, 60/40 eller 50/50. Jo tættere man er på pensionsalderen, jo flere penge har man ofte placeret i obligationer. Det er porteføljer med for eksempel almindelige danskeres pensionsopsparinger.

Pensionskasserne kan ikke justere deres investeringer hver dag og gør det i stedet ved udgangen af hvert kvartal. Normalt er denne rebalancering af porteføljen ikke noget, der rykker markedet bemærkelsesværdigt eller er værd at skrive eller læse om.

Første kvartal i år har dog været noget ganske særligt. Renterne begyndte at stige hurtigt og førte derved til et stort fald i obligationspriser. Renter og obligationskurser bevæger sig altid modsatrettet. Samtidig fortsatte aktier med at stige og slog flere steder kursrekorder. Det betyder, at sammensætningen i en typisk portefølje ændrer sig. En portefølje sat til 60 procent aktier og 40 procent obligationer vil efter sådan et turbulent kvartal være endt med for eksempel 64 procent aktier og kun 36 procent obligationer – alene på værdiændringer.

»Hvis man bare lader stå til, ændrer de vægte, man stiler efter, sig, og det duer ikke. Derfor skal de store investorer nu ud og købe obligationer, og de skal sælge aktier fra for at få porteføljen tilbage til den rette risikosammensætning,« forklarer Simon Kristiansen.

»Det betyder, at vi får en pause i det pres på obligationer, vi har set de seneste to måneder. Disse handler ligger typisk i de sidste to uger af et kvartal, så det kan være med til at forklare, hvorfor der er kommet lidt ro på renterne i øjeblikket,« tilføjer han.

Amerikanerne på opkøb

Renten på tiårige amerikanske statsobligationer – et vigtig benchmark for låneomkostningerne på de globale finansielle markeder – ligger i øjeblikket relativt stabilt omkring 1,65 procent. For et par uger siden toppede den på 1,7 procent for første gang i over et år, hvilket førte til bekymringer om hurtigt stigende renter.

Aktiemarkedet har de seneste to uger nærmest ikke rørt sig ud af flækken. Det danske eliteindeks, C25, har danset frem og tilbage, men bliver handlet samme sted som 15. marts. Det samme gælder for det brede europæiske Stoxx Europe 600-indeks og det amerikanske S&P 500-indeks.

Grunden til, at aktier endnu ikke har taget et dyk, kan ifølge Nordea-strategen delvist forklares med den 1.900 milliarder kroner store stimulanspakke i USA. De fleste amerikanere har modtaget en check på 1.400 dollar, svarende til 8.800 kroner, og mange af disse penge vil finde vej til aktiemarkedet, forklarer Simon Kristiansen.

»Mens de store institutionelle investorer lægger om i deres porteføljer, så har vi en hel masse amerikanere, der vil prise markedet op, altså trække i den anden retning, fordi de bruger en stor del af stimulanschecks på at købe aktier,« siger han.

»Så selvom der er store pensionskasser og professionelle, der rykker store flow, kommer der nye penge ind i markedet, der kan trække i modsat retning. Dette vil dog formentligt ikke være nok til at modsvare det helt.«