Kurstab giver nedrykning for flere selskaber på fndsbørsen

2007 blev året, hvor adskillige selskaber måtte indkassere store kurstab og dermed også måtte se markedsværdien reduceret. For flere selskabers vedkommende betyder undermineringen nedrykning fra det nuværende børssegment til en lavere klasse.

Hæderkonede selskaber som ALK-Abelló, Bang & Olufssen og Alm. Brand foruden Roskilde Bank og Spar Nord Bank må bide i græsset og sige farvel til deres Large Cap-status og i stedet fremover være repræsenteret i Mid-Cap sammenhæng. Harboes Bryggeri, Ringkjøbing Bank, Scandinavian Brake Systems og Søndagsavisen vinker farvel til Mid-Cap segmentet til fordel for en tilværelse i Samll-Cap, mens Tower Group og Brdr. A & O Johansen går den modsatte vej - fra Small Cap til Mid Cap.

Large Cap inkluderer selskaber med en markedsværdi svarende til 1 mia. euro eller mere, mens Mid Cap indeholder selskaber med en markedsværdi mellem 150 mio. euro og 1 mia. euro. Small Cap er selskaber som har en markedsværdi under 150 mio. euro.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )