Kursmanipulation sker mest på nettet

To tredjedele af de verserende sager om kursmanipulation, som i øjeblikket behandles af bagmandspolitiet, vedrører svindel på nettet.

De mindre online-banker kan ikke bebrejdes stigningen i aktiefusk på nettet, mener Bjørn Sibbern, direktør for EtradeBank. Arkivfoto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Aktiespekulanter med lille respekt for loven har fundet en ny måde at score nemme gevinster på. Nemlig ved kursmanipulation på nettet.Flere af de hurtigtastende kursriddere bliver dog fanget af børsernes overvågningssystemer og indberettet til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, SØK.

Den fidus, som de fleste benytter sig af, kræver to personers medvirken. Den ene part skal gå ind og placere et købstilbud på et udvalgt aktie, som ligger et stykke over den aktuelle kurs. Buddet bliver så trukket tilbage efter kort tid, ofte et halvt minut. Samtidig går den anden part i svindelnummeret ind, og sætter den samme aktie til salg, til en kurs som ligger under samarbejdspartnerens købstilbud, men stadig over den reelle kurs.

Det som så sker, er, at en masse folk skynder sig at købe aktien, til den salgspris som den ene af svindlerne har udbudt. Køberne anskaffer sig altså aktien til en høj pris, i troen på, at de kan sælge til den ivrige køber (den ene af svindlerne). Inden de når det, er købstilbudet dog pist væk. Dermed har kursmanipulatorerne fået et hurtigt afkast.

Fidusen bliver også udført af enkeltpersoner, men det er sværere at spore, når der er tale om to forskellige personer, som arbejder sammen om at snyde de andre aktiekøbere.

Let at manipulere
Vicestatsadvokat ved SØK, Henrik Helmer Steen, mener at de mange tilfælde af kursmanipulation på nettet skyldes, at det er relativt let.

»Folk behøver ikke så mange forudsætninger for at lave denne slags svindel. Det er nemmere at stjæle når det ligger lige foran en. Jo flere muligheder der er rent teknisk, jo flere måder er der jo også for at misbruge det til kursmanipulation og insiderhandel.«

Ud af de 16 sager som SØK i øjeblikket behandler vedrørende kursmanipulation, er der tale om 11 sager. hvor de sigtede har brugt nettet som gerningssted.

EtradeBank og Euroinvestor er nogle af de steder som potentielt kan bruges til at udføre disse fiduser, men direktør for EtradeBank, Bjørn Sibbern, mener ikke, at de mindre online-banker har nogen skyld i stigningen på aktiefusk på nettet.

»Kursmanipulation på nettet er selvfølgelig blevet mere udbredt, da mange flere mennesker pludselig handler online. Med hensyn til overvågning og kontrol af aktiehandlerne er vilkårene ens for alle banker. Jeg mener ikke, at man kan give de mindre banker på nettet skylden for omfanget af den kursmanipulation, der foregår.«

Brug for principsager
Direktøren for EtradeBank, mener til gengæld, at lovgivningen om kursmanipulation kunne skitseres endnu tydeligere for at skabe klare linjer på området.

»Der kan være grænsetilfælde for, hvad der er kursmanipulation, og hvad der er ikke er. Det kunne derfor være hensigtsmæssigt med et par principielle sager på området, hvor det står mere klart, hvad der er egentlig betragtes som kursmanipulation.«

Professor i kapitalmarkedsret ved Københavns Universitet, Jesper Lau Hansen, mener, at reglerne om kursmanipulation er tilstrækkelige.

»I april 2005 blev der indført en ny lovgivning med en bredere definition af kursmanipulation, men vi har efterhånden set en lang række domme, som er med til at præcisere, hvad der menes med lovteksten. Jeg tror, at de tilfælde af kursmanipulation vi ser på nettet, er et udtryk for at flere mennesker handler med aktier. Og dermed tiltrækkes der også flere krejlere og den slags,« siger Jesper Lau Hansen.