Krisemøde i Kina skaber ro på aktiemarkedet – men kan man stole på Beijing?

Efter en nedsmeltning på dele af det kinesiske aktiemarked tidligere på ugen forsøger Beijing nu at skabe ro på bagsmækken. På et krisemøde onsdag aften forsikrede landets finanstilsyn en række internationale investorer om, at der ikke kommer flere overraskelser. Aktiemarkedet drager et lettelsens suk, men kilder tæt på finanstilsynet tror ikke, at det holder.

De kinesiske myndigheder har i denne uge udløst et blodbad på landets aktiemarked, efter at Beijing er begyndt at slå hårdt ned på private, børsnoterede virksomheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tingshu Wang/Reuters/Ritzau Scanpis
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Panikken på det kinesiske aktiemarked er afblæst – i hvert fald indtil videre.

Efter en kaotisk uge på landets børser forsøger autoriteterne i Kina nu at gyde olie på vandene og dæmpe nervøsiteten blandt internationale investorer.

Onsdag aften indkaldte det kinesiske finanstilsyn, China Securities Regulatory Commission, en række internationale banker og investeringshuse til et krisemøde for at forsikre om, at Beijing vil være mere forsigtig, når de lancerer nye regulatoriske tiltag. Med til mødet var blandt andre Goldman Sachs, J.P. Morgan, Blackrock og flere kinesiske finanshuse ifølge Financial Times og The Wall Street Journal.

Aktiemarkedet har taget godt imod nyheden. Hongkongs Hang Seng-indeks lukkede torsdag med en stigning på 3,3 procent, mens det kinesiske CSI 300-indeks steg 1,9 procent.

Mødet kommer efter en nedsmeltning på dele af det kinesiske aktiemarked tidligere på ugen, hvor Hang Seng-indekset led sit største todages tab siden finanskrisen. Samtidig dykkede det amerikanske Nasdaq Golden Dragon China Index 20 procent på fire dage.

Tumulten på aktiemarkedet blev udløst af nye regler, der forbyder virksomheder inden for den lukrative undervisningsindustri at tjene penge. I stedet skal de være nonprofit.

Tiltaget blev set som en del af Beijings intensiverede forsøg på at tøjle det private erhvervsliv, som regeringen beskylder for at forværre uligheden, øge den finansielle risiko og udfordre statens autoritet. Blandt andet slår regeringen i øjeblikket hårdt ned på landets it-sektor, der ellers er en af Kinas guldkalve.

Frygten blandt internationale investorer har de seneste dage været, at Beijing vil udvide sit søgelys, for eksempel til sundhedssektoren. Tirsdag verserede der ubekræftede rygter om, at amerikanske aktiefonde var i gang med at sælge kraftigt ud af deres kinesiske aktier på grund af den fornyede usikkerhed.

Men nu forsøger landets finanstilsyn altså at berolige de globale aktiemarkeder. Blandt andet forsikrede myndigheden deltagerne ved onsdagens krisemøde om, at styret ikke vil forhindre kinesiske virksomheder i at lade sig børsnotere i USA, og at lovgivere vil tænke mere over, hvordan nye tiltag rammer erhvervslivet.

Kan man stole på Beijing?

Der er dog en hel paryk tabt i suppen. En anonym kilde med kendskab til krisemødets indhold fortæller til Financial Times, at mødet viser, at regeringen ikke er »fuldstændig tonedøv over for internationale investorers reaktion«, men at det ikke forhindrer strengere lovgivning i fremtiden.

»De her regler kommer ikke fra CSRC (Kinas finanstilsyn, red.), de kommer meget højere oppefra. Det er tydeligt, at der kommer mere, det er åbenlyst for alle,« siger kilden.

En anden kilde tæt på finanstilsynet siger til Financial Times, at regeringen »ikke havde regnet med, at reglerne ville medføre så store markedsreaktioner«.

»Men alle følte, at indgrebene er for meget, og at der ikke er nogen reguleringsmæssige grænser. Investorerne bliver nødt til at ændre synet på, hvor stor en risiko der er ved Kina.«

Guldkalven sendt til slagtning

Over den seneste måned er det politiske pres på Kinas it-sektor steget betydeligt. Landets myndighed for cybersikkerhed har blandt andet fremlagt planer om at gennemse alle udenlandske børsnoteringer af kinesiske virksomheder med mere end én million brugere. Myndigheden siger, at det er på grund af national sikkerhed.

De nye regler er allerede gået hårdt ud over nogle af virksomhederne på de amerikanske børser. Didi, den kinesiske pendant til taxi-appen Uber, er siden sin børsnotering i juni faldet 40 procent. Indgrebet over for Didi er ifølge Minxin Pei, professor i statsledelse på Claremont McKenna College i Californien, det seneste eksempel på, at kommunistpartiet forsøger at stramme grebet om Kinas blomstrende teknologisektor.

»Udenlandske investorer må tro om igen, hvis de håber, at de kinesiske ledere vil indse deres galskab og slå kursen om. Kommunistpartiet ser ud til at have speciale i at slagte guldkalven,« skriver han i en kommentar.

Også Tencent, Kinas mest værdifulde virksomhed, har fået klø. Aktien dykkede næsten 20 procent på tre dage, men har gjort et tiprocents comeback torsdag. Tirsdag meddelte Tencent, at dens sociale medie WeChat ikke tager nye brugere ind, mens appen foretager en »sikkerhedsmæssig teknisk opdatering« for at overholde relevante love og reguleringer.

Usikkerheden om Beijings indgriben har også sat flere kinesiske børsdebuter i USA på pause. Blandet andet har den kinesiske rigmand Jack Ma udskudt den højprofilerede notering af sin milliardstore virksomhed Hello Inc.