Kreditkrisen ændrer finansiel magtbalance - økonomer

Den såkaldte kreditkrise, der siden sommer har hærget de finansielle markeder, ser ud til at ændre den globale magtbalance i finansverdenen for altid. Den internationale investeringsbank Merrill Lynch fik juledag en kapitalindsprøjtning fra Singapore, og Merrill Lynch blev dermed den seneste bank i rækken, der har måtte gå tiggergang efter kreditkrisen.

- Lige nu er de her kapitalindsprøjtninger positive for kapitalmarkederne, da det kan afbøde noget af den likviditetsmangel, der har præget billedet. På længere sigt er der selvfølgelig nogle mere politiske overvejelser, da det ikke er sikkert, at amerikanerne er interesserede i, at deres største banker er ejet af udenlandske interesser, siger økonom Peter Possing Andersen fra Danske Bank til RB-Børsen.

Kreditkrisen blev i sommer udløst af turbulens på det amerikanske boligmarked, hvor rystelser på markedet for de såkaldte subprime-lån har spredt sig til resten af verden. De særlige obligationslån er blevet strikket sammen i større finanspakker, som er blevet handlet, uden at købere - og tilsyneladende bankerne selv - har kunnet gennemskue de økonomiske konsekvenser.

HÅRDT RAMT

Siden har en lang række banker hældt skeletter ud af skabene og afskrevet milliardbeløb på grund af kreditkrisen. Især de amerikanske banker er blevet hårdt ramt af krisen, og både arabiske og kinesiske investorer har været hurtige til at udnytte situationen og købe sig indflydelse i en række af verdens store banker - og nu også Merrill Lynch.

Juleaften offentliggjorde Merrill Lynch, at den statsejede Temasek-fond fra Singapore skyder 5 mia. dollar (25 mia. kr.) ind i banken. Aftalen med Merrill Lynch er det seneste eksempel på banker, der er blevet undsat af statsejede investeringsselskaber fra Asien og Mellemøsten efter problemerne med kreditkrisen, og Merrill Lynch er nu blevet en del af en voksende liste bestående af Morgan Stanley, Citigroup, Bear Sterns, Barclays, UBS og HSBC. Alle store hæderkronede banker, der har fået tilført udenlandsk kapital i år.

PENGESTRØMME VENDER

- Indtil for et par år siden har pengestrømmene kun gået en vej - fra vesten til udviklingslandene. Nu ser vi, at statsejet likviditet begynder at vende den anden vej. Så måske er det bare en naturlig proces, og måske har det været mere unormalt tidligere, hvor pengestrømmene kun har gået den ene vej. Det lidt særprægede her er så, at det er statsejede fonde, mens det i høj grad var private midler, der flød den anden vej, påpeger Peter Possing Andersen. Han vurderer, at investeringerne i de store banker bare er første skridt i udviklingen.

- Hvorfor skulle kapitalstrømmene være ensrettede i verden? Derfor er det nok en længerevarende proces, vi ser starten på, mener han.

GLOBALISERING

I Nordea har chefanalytiker Johnny Bo Jakobsen også lagt mærke til udviklingen, der især skyldes Kinas enorme overskud på betalingsbalancen og landets enorme valutareserve. De olierige mellemøststater har dog også spillet en rolle.

- Det er endnu en effekt af globaliseringen. De, der har pengene, kan hjælpe dem, der ikke har pengene. Kina har med sit store overskud på betalingsbalancen og sine kraftigt stigende valutareserver et placeringsbehov. Kreditkrisen har betydet, at nogle aktier er faldet meget i værdi, og det betyder selvfølgelig, at nogle investorer anser visse aktier for billige, siger Johnny Bo Jakobsen til RB-Børsen.

- Det er en hjælp i en den forstand, at hvis man har et behov for kapital, kommer der nogle og træder til og hjælper med det. Det kan så skabe nogle politiske implikationer, da det ikke er alle steder, at udenlandsk kapital bliver mødt med lige åbne arme. Spørgsmålet er, hvor meget man vil lade sine virksomheder blive ejet af udenlandsk kapital, konstaterer chefanalytikeren.

FORTSAT UDVIKLING

Johnny Bo Jakobsen ser ingen tegn på, at udviklingen vil ændre sig i den nærmeste fremtid, hvor både lande i Asien og Mellemøsten vil have massive overskud på betalingsbalancerne, og derfor have et stort behov for at placere pengene.

- Man kunne dog se en mulig ændring, hvis overskudslandene begyndte at udvikle deres egen infrastruktur. Skete det ville deres behov for at købe amerikanske obligationer eller virksomheder blive mindre. Det ville kunne påvirke udviklingen fremad, men der er intet, der tyder på, at det ændrer sig nu. De vil stadigvæk have nogle penge, de skal have placeret i obligationer eller aktier, konstaterer chefanalytikeren.

ÆNDRET STRATEGI

En del af grunden til de mange investeringer skal også findes i en ændret strategi hos de statsejede fonde i Asien og Mellemøsten. Peter Possing Andersen fra Danske Bank påpeger, at mange af de reserver, der er blevet opbygget i Asien og Mellemøsten på grund af olie og eksport, tidligere er blevet investeret i de amerikanske obligationsmarked.

- Det har været meget ensidigt, da det var en sikker investering. Men inden for det sidste års tid er der sket en ændring, og det virker det som om nogle af forvalterne af de forskellige reserver begynder at kigge mere på direkte investeringer. Nu kigger man også på at opkøbe selskaber direkte. Det kan være hele overtagelser eller ved at skyde penge ind, konstaterer Peter Possing Andersen.

SAMMENFALD AF INTERESSER

- Kreditkrisen betyder, at fondene ser det som en god mulighed til at komme ind på nogle gode niveauer i et meget langsigtet perspektiv. Samtidig har nogle af de store investeringsbanker et kapitalbehov lige nu, og derfor er det sammenfaldende interesser lige nu på det punkt. Så kan du altid diskutere, om der på lang sigt er en eller anden magtbalance, der rykker sig. Det er svært at sige, men det har måske været unaturligt, at så store reserver udelukkende er blevet investeret i obligationer, mener Peter Possing Andersen.

I Skandinavien har man også haft det første eksempel på den øgede investeringslyst fra Mellemøsten. I budkrigen om det nordiske børsselskab OMX prøvede både Dubai og Qatar at vriste kontrollen over OMX fra amerikanske Nasdaq. Her landede amerikanerne dog en aftale i mindelighed med Dubai, da Dubai Børsen først køber den nordiske børs, og herefter giver den videre til Nasdaq til gengæld for aktier i den amerikanske bør.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )