Kort frist til at acceptere konfiskation

13 danske virksomheder skal beslutte hurtigt, om de frivilligt vil aflevere milliongevinst fra handel med Saddam Husseins styre under olie-for-mad-programmet.

FN indførte embargo mod Irak for at sikre, at indtægter fra de rige olieforekomster kom den hårdt trængte civilbefolkning til gode. Her ses en brændende oliebrønd i Sydirak, 2003. Fold sammen
Læs mere
Foto: EPA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det bliver kun en kort frist, som 13 danske virksomheder får til at overveje, om de vil lægge sig fladt og betale eller blive trukket i retten.

Bagmandspolitiet besluttede torsdag at konfiskere op mod 100 millioner kroner fra 13 virksomheder med blandt andre pumpeproducenten Grundfos og medicinalfirmaet Leo Pharmaceutical Products for at have handlet med Irak under Saddam Hussein trods forbud fra FN.

»Virksomhederne får nu en kortere frist til at beslutte, om de vil anerkende den konfiskation, som vi mener, at vi er berettige til at foretage. Ellers sendes sagerne i retten,« siger statsadvokat Jens Madsen fra Bagmandspolitiet til Business.dk.

Pengene går i statskassen

Han vil ikke sætte tid på, hvor kort fristen konkret bliver, men oplyser, at enkelte af de 13 virksomheder står for små beløb af de op mod 100 millioner kroner, resten er jævnt fordelt mellem virksomhederne.

»Pengene vil i givet fald ryge i statskassen. Det er en FN-embargo, der er overtrådt, men FN er jo ikke snydt for pengene,« siger han.

FN sortlistede i maj sidste år 116 leverandører, som alle eksporterede under FNs olie for mad-program.

Afventer at se materialet

Oprindelig var 21 danske virksomheder indblandet i sagen. Samtidig med at Bagmandspolitiet går videre mod de 13 af dem, går fire andre, heriblandt tre børsnoterede, fri af anklagerne. Høreapparatvirksomheden Oticon, ejet af William Demant Holding, medicinalgiganten Novo Nordisk og industrikoncernen FLSmidth slipper således sammen med frøfirmaet L. Dæhnfeldt for at møde i retten.

Grundfos, der er blandt de 13, afventer at se statsadvokatens materiale.

»Vi har læst en pressemeddelelse, som vi ikke er blevet meget klogere af, men vi har ikke modtaget noget endnu. Vi vil gerne se, hvad begrundelsen er, og hvilke beregninger statsadvokaten lægger til grund. Det vil vi så gennemgå meget detailleret og overveje, hvad vi gør. Før det har vi ikke yderligere kommentarer,« siger koncernkommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted.