Konsulenthus spår stigende vækst på vindmøllemarkedet

Foto: Henning Bagger

Der er gunstige meldinger fra flere verdenshjørner, når det gælder efterspørgslen på vindmølleenergi.

Det får konsulenthuset Make til at skrue op for sin globale prognose for de næste ti år med omkring 3 pct. i forhold til seneste spådom.

I perioden frem til 2027 ventes der i snit at blive installeret 67 gigawatt (GW) ny kapacitet hvert år. Det svarer til en vækst på 8 pct. årligt, spår Make.

- Selv om støtteordninger udløber på flere markedet, har politiske udviklinger i flere lande i andet kvartal haft en væsentlig effekt på den globale prognose på vindmøllemarkedet, skriver Make.

Det er blandt andet Japan og Indiens større appetit på vindkraft, der presser tallet i vejret, mens der også er gode tegn i USA og Storbritannien.

Til den dårlige side trækker Iran, Mexico og andre dele af Latinamerika.

/ritzau/FINANS