Klumme: Zombierne kommer – hvor længe kan aktierne holde til de levende døde?

De historisk lave renter har hjulpet til at holde kunstigt liv i virksomheder, der under normale omstændigheder ikke ville kunne overleve – de såkaldte zombier. Det er o.k. nu, men aktiemarkedet kan ikke holde til, at alle zombierne går under.

BRITAIN DANCE HALLOWEEN
Andelen af europæiske virksomheder, der passer under »zombie«-betegnelsen, er steget i takt med lavere vækst og historisk lave renter. Billedet viser dansere, der opfører Michael Jacksons hit »Thriller«.  Fold sammen
Læs mere
Foto: EPA/Hayoung Jeon/Ritzau Scanpix

Så er den gal på finansmarkederne igen. Aktierne dykker, og investorerne søger over i guld, den japanske yen og obligationer, der alle er betragtet som relativt sikre havne, når det buldrer og tordner i verdensøkonomien og på den politiske scene.

Det har betydet, at renterne igen er faldet drastisk, og vi har i denne uge fået endnu et recessionssignal fra den amerikanske rentekurve. Det er sket ved, at den tiårige lange rente er faldet til under den korte på tre måneder, og forskellen mellem de to har nu aldrig været større siden 2007 – lige inden finanskrisen brød ud på fuldt blus. Den såkaldte invertering af rentekurven har historisk været et stensikkert signal om, at en recession er på vej, og det har selvfølgelig skabt en masse uro på aktiemarkedet.

Læs: Kina truer USA: Slut med vigtige forsyninger til smartphones

Det har også fået investorerne til at forvente, at den amerikanske centralbank agerer redningsplanke igen. Markedet har nu indregnet en rentesænkning i USA inden nytår, hvilket er en skarp vending fra forventningerne i december og lige i tråd med Trumps ånd. Nogle er faktisk begyndt at spekulere på, om den amerikanske præsident med vilje har trukket handelskrigen med Kina i langdrag for at presse centralbanken til at sænke renten.

Lave renter er jo som udgangspunkt noget, aktiemarkedet, virksomheder og boligejere er vilde med, og noget, Trump kan bruge på at køre sig i stilling til præsidentvalget i 2020. Men der er også en gedigen slagside.

De lave renter har nemlig været med til at skabe en bølge af såkaldte zombievirksomheder, der ikke ville overleve i en normal økonomisk cyklus med højere renter. De historisk lave låneomkostninger har lokket svage virksomheder til at optage enorme banklån og på den måde været med til at holde dem kunstigt i live, selv om de for længst burde være gået konkurs på grund af dårlig ledelse, forældede produkter, urealistiske forventninger eller stigende konkurrence.

Den generelle definition på en zombie er en virksomhed, der er ældre end ti år og ikke er i stand til at dække sine låneudgifter (renter plus afdrag) med sine indtægter. Ud fra den definition er Tesla for eksempel en zombie og en glimrende illustration af, at det kan gøre nas at investere i de levende døde. Teslas aktie er faldet over 40 pct. siden nytår, og elbilproducenten kan snart blive nødt til rejse flere penge – eller måske gå bankerot.

Selskab Kurs Ændr. %

Bank of America er netop kommet med en rapport, der viser, at 12 pct. af de europæiske virksomheder er zombier, og at antallet har været stigende siden starten af 2018. Kombinationen af rekordlave renter og lav økonomisk vækst har bestemt ikke hjulpet.

Så længe renterne er lave, og bankerne er glade for at låne penge ud, er der dog sådan set ikke nogen stor markedsrisiko forbundet med zombierne. De holder til gengæld liv i nogle arbejdspladser.

Men lige så snart der er optræk til højere renter, eller bankerne bliver nervøse og smækker pengekassen i, kan det føre til en lavine af konkurser. Det er selvfølgelig rigtig skidt for den pågældende virksomhed, men det spreder også ringe bredt i økonomien og aktiemarkedet. Banken får ikke sine penge tilbage. Underleverandører mister kontrakter. De fyrede medarbejdere bruger færre penge på forbrug, hvilket lægger en dæmper på indtjeningen i detailvirksomhederne. Listen af konsekvenser er alenlang, og de udgør derfor en systemisk risiko for finansmarkedet.

I øjeblikket balancerer markedet – og zombierne – på en knivsæg. Økonomien er stadig stærk nok til, at bankerne fortsat vil låne penge ud, og renterne udgør ingen trussel mod virksomhederne eller investorerne. Det er det, der populært bliver kaldt for »Guldlok-scenariet« – ikke for varmt, ikke for koldt, men lige tilpas. Spørgsmålet er bare, hvor længe det får lov at fortsætte. De kommende ugers handelsforhandlinger, Brexit-opgør og Italiens budgetkrig med Bruxelles kan blive afgørende for markedets fremtid.

Få Berlingskes Børsbarometer - hver dag


Hold dig opdateret med alt, hvad der sker på aktiemarkederne. Med Berlingske Business’ ugentlige aktieklumme får du det fulde overblik over finansmarkederne i ind- og udland og en analyse af, hvor finansmarkedet er på vej hen.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bliver du klædt på til hele børsugen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske mandag-fredag sender mig de seneste nyheder om aktier obligationer investeringer og status fra verdens børser. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Tre ting, jeg snakkede med mine aktiekilder om i denne uge:

Værste tyske jobtal siden 2009
Det eksportafhængige Tyskland er blevet ramt af handelskrigen, og nu er der også tegn på, at det har påvirket landets arbejdsmarked. Antallet af arbejdsløse tyskere steg nemlig med 60.000 i maj – den største stigning siden 2009. Søren V. Kristensen, chefanalytiker i Sydbank, siger, at det vækker bekymring, fordi det netop har været privat efterspørgsel og den indenlandske økonomi, der har holdt tysk økonomi ude af en recession. Han forventer dog, at regeringen vil træde til med finanspolitiske stimuli, hvilket burde være nok til at forhindre en recession i 2019 – uden at i år dog på nogen måde bliver et »solskinsår« for vores sydlige nabo.

Fiat-Renault-frieri giver håb for hårdt pressede aktionærer
Bilsektoren er hårdt presset for tiden og kæmper både med at omstille sig til elbiler, delebiler og Trumps potentielle straftold. Derfor er nyheden om, at Fiat Chrysler har foreslået et ægteskab med konkurrenten Renault godt nyt for investorerne, siger Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank. Han forklarer, at Fiat kun udnytter 50 pct. af sin kapacitet i Europa, så derfor er der brug for konsolideringer i branchen for at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige. Aktierne for både Fiat og Renault steg med over ti pct., da nyheden kom ud i mandags.

Selskab Kurs Ændr. %

Danske aktier er dyre – kig på vækstlande i stedet
Det danske aktiemarked er blandt de tre dyreste i verden, siger chefstrateg i Sparinvest David Bakkegaard Karsbøl, der derfor anbefaler, at man i stedet investerer i aktier i vækstlandene, de såkaldte emerging markets, eller mere bredt på det europæiske marked. Han forklarer, at de danske aktier over en bred kam er kraftigt eksponeret over for dollaren, som mange andre strateger forventer går en hård tid i møde. Hvis dollaren falder, gør det derfor ekstra ondt på danske aktier. Det danske eliteindeks, C25, er steget knap 11 pct. siden nytår.