Klumme: Trump efterlader investorer i stort dilemma – skal de være henrykte eller hunderædde for handelskrigen?

Trump har igen smækket straftold på en række kinesiske varer, og dermed massivt optrappet handelskrigen. Det er skidt for aktier, men lægger samtidig et enormt pres på den amerikanske centralbank for at sætte renterne yderligere ned – og det er noget, aktiemarkedet godt kan lide.

Kinesiske aktier gik i dørken, efter at Trump annoncerede straftold på flere kinesiske varer. Shanghai Composite lukkede fredag med at tab på 1,4 pct. Foto: EPA/Wu Hong/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Av, av, av. Lige som det gik så godt med rekorder på aktiemarkederne, bød denne uge på to skuffelser af de helt store.

Først satte den amerikanske centralbank renten ned, men slet ikke nok til at tilfredsstille investorerne, der efterhånden har brug for større og større adrenalinindsprøjtninger for at blive begejstrede. Ja, man kan i virkeligheden godt sammenligne dem med en junkie, der har brug for et stærkere og stærkere fix for at blive høj.

Dernæst meldte den amerikanske præsident, Donald Trump, sig på banen igen – denne gang med et tweet, der annoncerede, at han vil lægge ti pct. straftold på yderligere kinesiske varer for 300 milliarder dollar. Hans træk var uventet, primært fordi han egentlig stadig var i våbenhvile med Kina for at komme til enighed om en handelsaftale. Den enighed kan man formentligt godt skyde en hvid pil efter for nu, og det bliver afgørende at se, hvad kinesernes næste træk bliver.

Men selvom Trumps træk var uventet, var det ikke nødvendigvis overraskende. En af hans vigtigste dagsordener på det seneste har været at få centralbanken til at sætte renten markant ned i håbet om, at det vil løfte den amerikanske økonomi og dermed øge hans chancer for at blive genvalgt til præsidentvalget i 2020. Ud fra økonomisk teori giver det imidlertid ikke meget mening at skære i renten i USA – økonomien er solid, arbejdsløsheden lav og forbruget stabilt. Hvordan kan man så presse sin centralbank til en rentenedsættelse? En handelskrig – og gerne en massiv en af slagsen.

Da den amerikanske centralbank i onsdags »kun« nedsatte renten med 0,25 procentpoint, var det langt fra nok til at gøre Trump glad. Han så gerne, at banken var gået all out og havde nedsat i hvert fald med et procentpoint. Meget bekvemt kunne Trump så torsdag annoncere mere straftold på Kina, drastisk optrappe handelskrigen og dermed næsten med garanti fremtvinge flere rentenedsættelser senere på året. Smart.

Det efterlader imidlertid aktiemarkedet i et stort dilemma. Skal det være henrykt over, at det måske får mere sukker i efteråret i form af endnu lavere renter? Eller skal det være hunderæd for, at handelskrigen dræber global økonomisk vækst og starter en dyb recession? At dømme ud fra den umiddelbare markedsreaktion er det mest det sidste. Olieprisen dykkede hele syv pct. i kølvandet på Trumps tweet, mens amerikanske aktier vendte snuden skarpt nedad. I Europa så det ligeledes sort ud, og ved redaktionens afslutning havde det tyske DAX 30 indeks kurs mod et 3,5 pct. ugentligt fald. Det vil markere den værste uge siden december 2018. Det danske eliteindeks, C25, står til et 1,2 pct. fald i denne uge.

Havde markedet dog været rigtigt i panik, kunne vi godt have forventet en større nedtur. En dyb recession kan trods alt skabe en massiv aktiekorrektion. Når reaktionen så er begrænset til »normalen«, afspejler det, at det globale finansmarked er totalt splittet og ikke aner, hvilket ben det skal stå på.

Den amerikanske storbank JP Morgan skrev i denne uge, at den stadig er optimistiske på aktier og forventer, at markedet igen slår rekord inden en recession rammer. I samme båd ligger Goldman Sachs, der netop har hævet sin prognose for det toneangivende S&P indeks og nu forventer en ti pct. stigning i 2020 efter en stærk afslutning på 2019.

Men modsatrettet står konkurrenten Morgan Stanley. I (endnu) en kommentar skriver banken i denne uge, at det amerikanske aktiemarked ser ud til at have toppet, og at en nedtur står for døren. Tilbage i juli advarede den også i en opsigtsvækkende rapport om at købe aktier og sænkede sin anbefaling på globale aktier til »undervægt« fra »ligevægt«. Der er altså ikke noget at sige til, det kan være svært at finde hoved og hale i finansmarkedet lige nu.

Ugens højdepunkter på finansmarkedet

  • Det helt store højdepunkt var rentemødet i den amerikanske centralbank. Jerome Powell & co. satte renten ned med 0,25 procentpoint, og selvom det var ventet af markederne, blev de alligevel skuffede. Powell holdt døren åben for flere rentenedsættelser, men sagde også, at det her ikke er starten på en periode med mange flere lempelser.
  • Bank of Japan holdt som forventet renten i ro på -0,1 pct. og lovede, at den vil holde de tiårige renter på 0 pct.
  • Der var også rentemøde i Bank of England, og den holdt som ventet renterne i ro. Der er også rigeligt politisk kaos at forholde sig til derovre. Som nævnt i næste punkt.
  • Pundet dykkede til det laveste niveau i næsten to år, da det stod klart, at et hårdt Brexit bliver mere og mere sandsynligt under Boris Johnson.
  • DSV kom med regnskab, der viste et større overskud end ventet.
  • Apple præsenterede regnskab for tredje kvartal, der viste en fremgang i omsætningen på trods af vigende salg af selskabets flagskibsprodukt, iPhone.
  • Goldman Sachs hævede sin prognose for det amerikanske S&P 500 indeks til 3.100 fra 3.000 og forudsagde, at det kan stige ti pct. yderligere i 2020 til 3.400. S&P har i øjeblikket en kurs på 2.980.
  • Producenten af veganermad, Beyond Meat, meddelte, at omsætningen næsten blev firdoblet i andet kvartal. Alligevel faldt aktien helt op til 17 pct. efter regnskabet, fordi selskabet også sagde, at det vil sælge flere aktier.

Det skal du holde øje med i næste uge

  • Mandag kommer der de endelig PMI-tal for juli for Europa, og ISM-rapporten i USA for servicesektoren.
  • Tirsdag holder den australske centralbank møde. Markedet regner med, at banken holder renten i ro, men at den inden nytår lemper pengepolitikken. Der kommer også fabriksordrer fra Tyskland samme dag.
  • Onsdag offentliggør Japan BNP-tal for andet kvartal. ECB-medlem Benoît Cœuré holder tale. FLSmidth kommer med halvårsregnskab.
  • Torsdag kommer Kina med handelstal, der kan være væsentlige i forhold til handelskrigen med USA. Novozymes og Ørsted kommer med regnskab.
  • Fredag er det Storbritanniens tur til at offentliggøre BNP-tal for andet kvartal. Der er prognoser, der viser at væksten var negativ i perioden, og det vil i givet fald være første gang i syv år, at BNP skrumper i landet. Novo Nordisk kommer med regnskab.

Tre ting, jeg talte med mine kilder om i denne uge:

»Ro på, Brexit bliver måske ikke så slemt«
Pundet dykkede til det laveste niveau i næsten to år i denne uge, i et signal om at i hvert fald de finansielle markeder har mistet tilliden til, at den britiske regering med Boris Johnson i spidsen kan lede landet ud af EU på forsvarlig vis. Men det er ikke alle, der er lige så pessimistiske. James Athey, porteføljeforvalter hos Aberdeen Standard Investments, forklarer, at et hårdt Brexit uden tvivl vil skabe lidt tumult på den korte bane, men at den britiske økonomi og virksomhederne vil klare sig fint på den mellemlange bane. Han forklarer, at selv hvis Storbritannien skal til at handle under WTO-regler, er det på ingen måde en katastrofe. Det er nemlig under samme betingelser, EU og USA handler nu, og de har traditionelt haft et stærkt handelssamarbejde.

Politikere, kom i gang – I kan også hjælpe til at booste økonomien
Centralbankerne er snart ved at løbe tør for ammunition, så derfor er det på tide, at regeringer hjælper til med finanspolitiske stimuli, siger Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg hos Danske Bank. Det kan blandt andet være gennem store infrastrukturprojekter, der giver både masser af job og stærk økonomisk aktivitet. For eksempel i USA er infrastrukturen, som landets lufthavne, ved at være godt brugt og gammelt, og trænger gevaldigt til en opgradering. Pensionskasser, der i en verden med rekordlave renter leder efter alternativer til stabile afkast, kunne nemt være med til at investere i en mere moderne infrastruktur, påpeger Skovgaard Andersen.

Lav tysk og eurozone-inflation baner vej for ECB-rentenedsættelse
Inflationen i eurozonen faldt til 1,1 pct. fra 1,3 pct., mens den i regionens største økonomi, Tyskland, også tog et dyk sidste måned. Det baner ifølge Carsten Brzeski, cheføkonom for Tyskland hos ING, vejen for, at Den Europæiske Centralbank til sit septembermøde kan nedsætte renten. Han forklarer, at faldende forbrugertillid, aftagende aktivitet i fremstillingssektoren og tiltagende uro i verdensøkonomien er begyndt at præge den tyske økonomi, hvilket kan være med til at overbevise de mere hårde medlemmer hos ECB om, at en lempelse er på sin plads.