Klumme: Om seks dage slutter våbenhvilen i handelskrigen. Fred være med investorerne

Sandet i timeglasset for våbenhvilen løber ud for præsidenterne Donald Trump og Xi Jinping. Parterne nærmer sig hinanden, men selv hvis en ny handelsaftale mellem USA og Kina falder på plads, så ånder en rapport europæerne i nakken.

FILES-US-politics-Trump
Investorer venter i spænding på nyt i handelskrigen mellem USA og Kina. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nicolas Asfouri / AFP / Ritzau Scanpix

Mens deadlinen på våbenhvile i handelskrigen nærmer sig, er forhandlingerne mellem USA og Kina for alvor blevet intensiveret.

Nye topforhandlinger i Washington, drypvise tweets og skriverier i den amerikanske presse indikerer, at parterne har gjort fremskridt i handelssamtalerne, og de positive signaler har i denne uge været en vigtig drivkraft på de globale aktiemarkeder.

Den officielle deadline for at underskrive en aftale er 1. marts. Datoen markerer slutningen af en 90 dages våbenhvile, som den amerikanske præsident, Donald Trump, og den kinesiske præsident, Xi Jinping, blev enige om, da de mødtes i Argentina i december 2018. Dengang udsatte præsident Trump sin trussel om at hæve straftold på import for 200 milliarder dollar kinesiske varer fra 10 til 25 pct.

Selv om verdens to største økonomier nu presser på for at nå en aftale, vurderer de fleste analytikere, at Trump og Xi Jinping ikke lykkes med at forhandle en færdig aftale på plads inden for seks dage. De fleste venter dog, at Trump forlænger våbenhvilen et par måneder og dermed undlader at hæve toldsatserne, som han ellers har truet med.

Tirsdag sagde Trump, at der ikke er noget »magisk« over deadlinen 1. marts. Så længe forhandlingerne skrider fremad, er han villig til at forlænge fristen. Nyt på denne front vil være afgørende for markedsstemningen den kommende periode.

Foreløbig i år har investorerne kunnet nyde af den pæne udvikling på aktiemarkederne. Det er der især to grunde til. For det første har den amerikanske centralbank klart signaleret, at rentestigningerne er sat på pause. For det andet er den amerikanske regnskabssæson for fjerde kvartal ved at gå på hæld, og den har været en godkendt en af slagsen – dog uden at være prangende.

For verdensøkonomien er på vej ned i gear. Det blev vi i denne uge mindet om af en recessionsindikator, som ikke har ramt ved siden af skiven i over 70 år. Ifølge cheføkonom Joseph Lavorgna fra Natixis er den toneangivende amerikanske økonomi altid gået ind i en recession eller været i en, når arbejdsløsheden øges med 0,5 procentpoint fra dets seneste lavpunkt. I øjeblikket er arbejdsløsheden 0,3 procentpoint over lavpunktet fra november 2018.

I Europa og Kina er bekymringerne for væksten ligeledes til til at tage og føle på. Ængstelserne blev ikke mindre onsdag, da Donald Trump truede med nye toldsatser på import af europæiske biler, hvis det ikke lykkes ham at få en handelsaftale med EU i hus. Av for den, BMW, Daimler og Volkswagen – der dog er steget to-fire pct. den seneste uge.

Meldingen fra Trump kom to dage efter, at den amerikanske præsident modtog en rapport fra USAs handelsministerium om, hvorvidt bilimport udgør en national sikkerhedstrussel for USA. Selv om vi ikke kender indholdet af den endnu, så ved vi nu, at Trump har en rapport i sin skuffe, som han kan hive frem, når han har lyst.

Hvis den amerikanske præsident indfører nye toldsatser på biler fra EU, rammer han en akilleshæl i europæisk økonomi. Fredag viste tyske Ifo-tal, at svagheden i vækstindikatorerne var koncentreret omkring den tyske fremstillingsindustri. Trumps biltold kan således gøre ondt værre for Europa.

I juni 2018 anslog Den Europæiske Union, at en told på 25 pct. på biler ville øge prisen på salgsskiltet med omkring 11.300 dollar, hvis bilen er fremstillet i Europa og solgt i USA. Hvis USA indfører en told på 25 pct., kan den tyske bileksport til USA potentielt falde med næsten 50 pct. eller omkring 17 milliarder euro, vurderer det anerkendte analyseinstitut Ifo.

Nu er spørgsmålet imidlertid, om Trump gør alvor af sine trusler, eller om han lader investorerne feste videre ved at slutte fred med Europa og Kina.

Tre ting, jeg snakkede jeg med mine aktiekilder om i denne uge:

Risikoappetitten er tilbage hos investorerne
I 2018 havde vi den værste december aktiemåned i næsten 90 år. Nedturen fik mange investorer til at trykke på sælg-knappen, men siden årsskiftet har det generelt været en dyr beslutning at stå med kontanter på sidelinjen. Se bare på det amerikanske aktieindeks S&P 500, der er steget med mere end 10 pct. siden nytår. Hos Formuepleje har aktiechef Otto Friedrichsen noteret sig, at der er sket et kraftigt rebound i investorernes risikoappetit, som så at sige er »tilbage til normalen«.

Nej, renten stiger ikke kraftigt lige foreløbigt
Hovedbudskabet fra den amerikanske centralbank, FED, var ikke til at tage fejl af, da et rentereferat blev offentliggjort onsdag. Der er bred opbakning til, at FED vil stoppe afløb af balancen i år. Dermed går centralbanken fra at være nettosælger af obligationer til at være neutral. Det betyder ikke, at renterne vil falde, men de vil i hvert fald ikke stige så meget, påpeger seniorstrateg i PFA Rasmus Pilegaard.

Investeringsguru justerer i Apple-beholdning og fastholder tro på Teva
Warren Buffetts investeringsselskab, Berkshire Hathaway, tiltrækker sig altid stor opmærksomhed, når det offentliggør sine kvartalsvise indberetninger. Nu viser det sig, at Berkshire Hathaway har justeret i sin beholdning af Apple-aktier og solgt i underkanten af tre millioner aktier i fjerde kvartal 2018. Apple er dog stadig den største enkeltpost hos Berkshire Hathaway. Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet bemærker samtidig, at Buffett fastholder sin tiltro til Teva og den danske topchef Kåre Schultz på trods af kursuro.