Klumme: Investorerne er ved at miste jordforbindelsen – og de kan hurtigt brænde nallerne

Aktieopsvinget fortsætter ufortrødent – primært fordi investorer ignorerer den økonomiske virkelighed, der peger på en afmatning i 2019. Men når noget stiger hurtigt, kan det også falde med et brag.

Lempelig politik fra centralbanker er hjørnestenen i 2019s aktiespurt. På torsdag er det ECBs tur til at opdatere investorerer om deres fremtidige renteplaner.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Vincent Kessler/Reuters/Ritzau Scanpix

2019s stærke aktieopsving vil tilsyneladede ingen ende tage. Februar viste sig at være endnu en forrygende måned, og det amerikanske S&P 500-indeks har nu scoret sin bedste årsstart siden 1987. Det danske eliteindeks er også oppe over ti pct. siden nytår efter at have slået alle andre store vestlige markeder i februar.

Stigningerne er i sig selv iøjnefaldende, men også omstændighederne omkring 2019s aktiespurt er bemærkelsesværdige. De store gevinster er nemlig kommet samtidig med nøgletal, der i stigende grad peger på en afmatning af verdensøkonomien og en regnskabssæson, der – ja, var bedre end frygtet – men stadig kortlagde, at virksomhedernes indtjening er kommet under pres.

Det er bekymrende. Store aktiestigninger og lavere vækst indikerer nemlig, at investorerne har glemt den økonomiske virkelighed, som vi kigger ind i i 2019. Det eneste, der holder humøret oppe, er centralbankernes villighed til at agere redningsplanker, og især Feds løfte om at holde pause med rentehop har fungeret som lykkepille.

Lidt sat på spidsen vil det sige, at investorerne er høje på støtten fra centralbankerne og derfor ikke opdager, når der er andre advarselslamper, der begynder at blinke. Som for eksempel eurozonens PMI-tal fra denne uge, der viste, at produktionen i fremstillingssektoren er faldet til det laveste niveau siden 2013.

Det gør markedet særligt sårbart, og der skal ikke meget til, før at investorerne igen panikker, som vi så i oktober-december sidste år. Når aktierne dykker så voldsomt, som vi så i fjerde kvartal, og så sprinter så hurtigt, som de gjorde i januar-februar, ligger det nemlig i kortene, at der kan komme endnu en kraftig modreaktion.

Og hvad kan så være triggeren for en ny nedtur? Aktiestrateger peger blandt andet på et kollaps i forhandlingerne mellem USA og Kina, der dog – i øjeblikket – lader til at være på rette spor. Det kan også være dystre udmeldinger fra virksomheder, à la det vi så fra Apple i starten af januar. Eller – måske endnu værre – indikationer på, at den globale økonomi skrumper hurtigere end frygtet.

Draghis balanceakt

Ud fra den betragtning er det helt afgørende at holde øje med den Europæiske Centralbank i næste uge. På torsdag holder den rentemøde, og selv om ingen forventer, at Draghi & Co. rykker på renten, er bankens betragtninger om fremtiden utroligt vigtige.

De fleste analytikere forventer, at ECB nedjusterer forventningerne til både inflation og vækst efter den seneste række af svage nøgletal. Det kan i sig selv være positivt for aktier, hvis det betyder, at ECB holder renten rekordlav længe endnu og underbygger temaet om støttende centralbanker.

ECB har tidligere sagt, at den tidligst hæver renten efter sommeren 2019. Med lavere vækst- og inflationsudsigter vil banken formentlig signalere, at planerne er udskudt yderligere – måske endda til 2020. Den kan også åbne for mere hjælp til de europæiske banker, gennem nye, lange lån og ultralave renter. Det regner markedet faktisk allerede med, så derfor er det ikke sikkert, at aktierne stiger på torsdag, hvis/når Draghi fortæller det. De store gevinster er formentligt allerede priset ind.

Dér, hvor ECB-mødet for alvor kan begynde at rykke aktiekurserne, er, hvis Draghi fremlægger mareridtsscenariet: At eurozonen lider alvorligt, men at centralbanken stadig planlægger at hæve renten til sommer. Sker det, kommer de fleste handelsskærme til at være dækket i rødt.

Derudover skal investorerne også holde øje med »kongetallet« i næste uge – den amerikanske jobrapport, der kommer fredag, og som er et vigtigt parameter, når Fed fastlægger sin rentepolitik.

Tre ting jeg snakkede med mine aktiekilder om i denne uge:

Luksusaktier er et hit igen – køb Louis Vuitton og Ferrari
UBS anbefalede at sælge ud af luksusaktier i august sidste år, men har nu allerede skiftet mening. I denne uge har de opgraderet sektoren til overvægt fra undervægt, hvilket svarer til en købsanbefaling. Analytikerne hos den schweiziske storbank siger, at modvinden fra en faldende renmimbi – Kina er et kernemarked for luksusvarer – er ved at aftage samtidig med en overordnet stærkere efterspørgsel fra emerging markets. Det burde være nok til at få sektoren til at flyve i resten af 2019, og UBS anbefaler at købe Louis Vuitton, Moët, Hennessy, Hermes, Ferrari og Moncler.

Dyre danske aktier har stadig lidt mere juice gemt i sig
C25-indekset sluttede februar med en 6,3 pct. stigning, hvilket markerede den bedste måned siden november 2015. Det gør danske aktier til nogen af verdens dyreste, men ifølge Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand betyder det ikke, at du skal flygte fra dem nu. Han forudser, at C25 godt kan stige tre til fem pct. henover sommeren, men så begynder aktierne at få det svært henover efteråret. Han forklarer, at danske aktier ligger særligt lunt i svinget, når der er lav global vækst og lave renter – som er situationen lige nu. Det er fordi, det danske indeks er af såkaldt defensiv karakter, og overvejende er sammensat af virksomheder, der ikke er afhængige af den økonomiske cyklus for at stråle, som for eksempel Novo Nordisk og Carlsberg.

Kinesisk aktieopsving tegner godt for europæiske bilaktier
Kinas aktiemarkedet har haft et stærkt comeback i 2019, og CSI 300-indekset er siden nytår steget 25 pct. Det er et lovende tegn for Europas hårdtprøvede bilaktier, siger Morgan Stanley, der har fundet en stærk sammenhæng mellem stigninger på det kinesiske aktiemarked og højere kurser på europæiske bilaktier. Banken hævede for nylig sin anbefaling på europæiske bilproducenter til overvægt, på grund af de positive vinde fra Kina og lave værdiansættelser. Stoxx Europe 600 auto-indekset faldt 28 pct. i 2018 – den værste sektor i Europa – men er steget 16 pct. indtil videre i 2019.