Klumme: Hvilket folketingsvalg? Aktier skøjter henover rød bølge og lader sig (igen) henrykke af USA

Den røde bølge ved folketingsvalget har ikke rokket ved det danske aktiemarked. De danske aktier er nemlig langt mere optagede af Trump og hans nu to handelskrige, og ikke mindst om han kan tvinge den amerikanske centralbank til at nedsætte renten.

Disse to mænd – den amerikanske centralbankchef Jerome Powell og præsident Donald Trump – er mere vigtige for danske aktier, end hvem der styrer i Folketinget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Ja, der har været valg til Folketinget i Danmark. Medierne er gået i selvsving, den røde fløj jubler, og Danmark står ifølge valgresultatet over for en historisk drejning mod venstre. Men finansmarkederne kunne nærmest ikke være mere ligeglade. For selvom valget har stor symbolsk og politisk betydning, er det formentligt ikke noget, der i det store hele kommer til at ramme de danske aktier.

De fleste selskaber er nemlig drevet af international efterspørgsel, og virksomheder som Novo Nordisk er markant mere afhængig af priserne i USA end af dansk politik. Samtidig er størstedelen af investorerne i eliteindekset C25 udlændinge eller udenlandske fonde, hvilket betyder, at de ikke bliver ramt af potentielle nye regler om afkastbeskatning, der kunne tænkes at dæmpe investeringslysten.

At danske aktier ikke interesserer sig for dansk politik kom også tydeligt til udtryk dagen efter valget. C25-indekset steg over to pct. – den største stigning siden februar. Den røde bølge udløste altså ikke den investorfrygt, som man kunne forvente at se i for eksempel Storbritannien, hvis det venstreorienterede Labour kom til magten. Det var også en formildende faktor, at yderfløjene blev holdt i skak og ikke bragede frem, som vi har set i Italien og Sverige.

Selskab Kurs Ændr. %

Den flotte stigning for danske aktier sidst på ugen er imidlertid kommet på ryggen af udviklingen i storpolitik uden for landets grænser.

De seneste uger har finansmarkedet været drevet af handelskrigen mellem USA og Kina og frygten for, at den opblussede konflikt ville sende verdensøkonomien ind i en recession. Nu har Trump så toppet balladen op med en ny potentiel handelskrig mod Mexico, der er en af USAs vigtigste handelspartnere. Hvis ikke hans sydlige nabo får bugt med ulovlig migration over deres fælles grænse, vil Trump gradvist indføre op til 25 pct. straftold på mexicanske varer.

Det mexicanske twist har virkelig gjort markedet nervøst. Én ting er, at Trump nu har gang i handelskrige på flere fronter, noget andet er, at han nu tager handel som gidsel for at løse et ikke-økonomisk problem. Hvad bliver det næste?

Men det kan også vise sig, at Trumps flerfrontskrig er en genistreg for at blive genvalgt i 2020. Usikkerheden over handel og en økonomisk afmatning fik nemlig i denne uge renterne på statsobligationer til at falde så meget, at de begyndte at udtrykke markedets frygt for en recession. Det fik prompte den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, til at signalere, at han er åben for at nedsætte renten på et tidspunkt for at genoprette stabiliteten, mens handelskrigene raser.

Og Powells udmelding virkede. Som en raket sendte det aktiemarkedet tilbage i flot grønt efter flere dages nedtur. Nu regner markedet med en rentenedsættelse allerede i september (og flere herefter), og det er normalt noget, aktier godt kan lide. Børserne i Europa og USA er derfor stadig oppe med mere end ti pct. for 2019.

Powells udmelding er en bemærkelsesværdig kovending fra retorikken for bare seks måneder side. I december signalerede den amerikanske centralbank renteforhøjelser – og ikke nedsættelser – i 2019, og investeringskæmpen Goldman Sachs forudsagde, at renten ville blive sat op hele fire gange i år.

Trump er imidlertid hverken glad for høje renter eller svage aktiemarkeder. Han har længe advokeret for lavere renter og beskyldt centralbanken for at skade den amerikanske økonomi. Ved at iværksætte handelskrige i flere verdensdele tvinger han indirekte Powell til at nedsætte renten for at opretholde stabiliteten i markedet. Hvis Trump efter en rentenedsættelse også afslutter sine handelskonflikter, ender han præcis, hvor han gerne vil være: Med lave renter og høje aktiekurser op til præsidentvalget i 2020.

For investorerne betyder det dog, at de fortsat vil være slave af Trumps tweets og luner. Men i det mindste er der i denne uge blevet sat en stopper for de store kursfald, der dominerede det meste af maj, hvilket har vist sig at være langt vigtigere for danske aktier end postyret på Christiansborg.

Få Berlingskes Børsbarometer - hver dag


Kom på forkant med dagens og nattens aktiemarkeder med Berlingske Business’ daglige aktiepost. Her får du det fulde overblik over finansmarkederne i ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel inden børserne åbner.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du blive klædt på til børsdagen - hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske mandag-fredag sender mig de seneste nyheder om aktier obligationer investeringer og status fra verdens børser. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Tre ting jeg snakkede med mine kilder om i denne uge:

Theresa Mays sidste dag på kontoret
Fredag havde Theresa May sidste dag som britisk premierminister, og nu går kampen ind for at finde den nye statsleder. Der er 12 kandidater, der har meldt sig, og det lader til, at den tidligere London-borgmester Boris Johnson vinder. Men uanset hvem det bliver, er det usandsynligt, at vedkommende får lov at regere det siddende parlament længe, siger Daniel Vernazza, seniorøkonom hos UniCredit i London. Han forventer, at der kommer nyvalg en gang senere på året for at bryde det dødvande i parlamentet, der har forsinket Brexit. Det betyder, at Brexit formentlig bliver udskudt endnu engang og ikke kommer til at ske 31. oktober, som er den nuværende deadline.

Ingen grund til aktiepanik endnu – en korrektion er bare naturlig
På trods af de seneste ugers markedsuro, er det for tidligt at gå totalt i panik, siger Chris Beauchamp, chefanalytiker hos handelsplatformen IG i London. Han forklarer, at efter den flotte start på året er det bare naturligt, at der kommer lidt tumult, og der er først grund til rigtig bekymring, når det rammer virksomhedernes indtjening, eller der kommer et komplet sammenbrud på den geopolitiske scene. »Problemet med enhver markedskorrektion er, at når den kommer, føles den altid som verdens ende, selvom vi formentlig bare er i en naturlig cyklus,« siger Beauchamp.

Guld står som vinder på uro i Italien
Guld er steget næsten fem pct. på bare en uge i takt med, at handelskonflikterne og svage økonomiske nøgletal har ansporet investorerne til at søge tilflugt i mere sikre papirer. Metallet er med en pris på knap 1.340 dollar pr. ounce næsten nået tilbage på det højeste niveau siden 2013. Ifølge råvareanalytikere hos Commerzbank kan gulds optur endda fortsætte, hvis budgetstridighederne mellem EU og Italien ikke bliver løst. Hvis Rom ignorerer Bruxelles’ regler om statsgæld, risikerer støvlelandet nemlig at få en bøde, og skænderiet mellem EU og dets fjerdestørste medlem vil eskalere.