Klumme: Gak-gak-land eller helt normalt? Aktier når nye højder, selv om recessionsfrygten har sat ind

Aktier er steget til nye rekorder, og renterne er faldet endnu længere ned i negativt territorium. Hvad er det egentlig lige, der foregår? Centralbankerne er på spil igen, og spørgsmålet er, om de er ved at skabe en boble på finansmarkedet.

Næh, se nu dér! Det amerikanske aktiemarked rammer nye rekorder. Arkivfoto: Reuters/Brendan McDermid/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Sikke en uge det har været på finansmarkederne – igen. Amerikanske aktier har nået nye højder, og det toneangivende S&P 500-indeks har nu kurs mod sin bedste juni siden 1955. Samtidig er statsrenterne flere steder i Europa dykket til de laveste niveauer nogensinde, og i for eksempel Danmark er selv lange renter nu negative.

Oven i hatten stiger guld, som bliver betragtet som en sikker havn, når finansmarkederne og

verdensøkonomien går i sort. I løbet af ugen røg guld op i den højeste pris i seks år.

Det er både usædvanligt og bekymrende, at alt stiger på samme tid. Normalt er lave renter og høje guldpriser et symptom på, at investorerne er bange for en recession og begynder at søge tilflugt i mere sikre aktiver.

Samtidig er høje aktier et udtryk for optimisme og en forventning om, at økonomien og virksomheders indtjening vil fortsætte i fin form. De forskellige aktivklasser fortæller altså helt forskellige historier om, hvordan fremtiden ser ud.

Så hvad i alverden foregår der? Ét ord: Centralbankerne. I denne uge har både den europæiske og amerikanske centralbank givet markedet forhåbning om, at der kommer rentenedsættelser, og det er blevet mødt med udpræget jubel i aktieuniverset.

Det er også årsagen til, at renterne er blevet sendt totalt i dørken, og at der nu globalt er obligationer for svimlende 82.000 mia. kr. – 82.000.000.000.000 kr. – der har en negativ rente. Det er det højeste niveau nogensinde og altså højere end under alle andre finansielle og politiske kriser.

Udmeldingerne har også affødt meget debat om, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt med endnu løsere pengepolitik. Arbejdsløsheden i USA er den laveste siden 1969, væksten er på tre procent, og i Europa er der tegn på, at vinterens afmatning er ved at være ovre.

De velmenende centralbanker gør det selvfølgelig for at afbøde den uro, der har været i forbindelse med handelskrigen mellem USA og Kina, samt usikkerheden over Italiens finanser.

Men uanset motivet har kombinationen af rekordlave renter, rekordhøje aktier og rekordvillige centralbanker i denne uge skabt meget utryghed blandt finanseksperter.

Her på redaktionen kalder vi endda det nuværende scenarie for »Gak-gak-land« og »Absurdistan«, fordi hele finansmarkedet lige nu simpelthen føles for langt ude. Der er også flere af mine kilder, der er begyndt at ytre et ubehageligt ord: »boble«. Spørgsmålet er bare om, det er aktier eller obligationer, der er i en boble – og i givet fald: Hvornår den vil briste?

Hvis det er aktier, kan der bl.a. gå hul på boblen, når/hvis renterne stiger pludseligt, hvis der kommer en recession, eller hvis en uventet geopolitisk begivenhed skaber yderligere ubalance i verden. Vi så for eksempel i perioden oktober til december sidste år, hvad der skete, da amerikanske statsrenter steg kraftigt, mens Trump ufortrødent fortsatte med sin handelskrig.

Hvis det er obligationer, der er i en boble, kan den briste, hvis centralbankerne konstaterer, at økonomien alligevel ikke er så sløj som frygtet, eller hvis Trump og den kinesiske præsident, Xi Jinping, ender med en hurtig handelsaftale.

Så vil Mario Draghi i den europæiske centralbank (ECB) og Jerome Powell hos den amerikanske centralbank (Fed) formentligt ikke nedsætte renten alligevel, da der ikke er nogen fare på færde. Det vil betyde, at renterne stiger/obligationerne falder. Hvis først det tog bliver sat i gang, kan det skabe en voldsom kædereaktion i finansmarkedet.

Uanset hvad der brister først, bliver det ikke kønt. Når så både obligations- og aktieinvestorerne alligevel er i hopla i øjeblikket, er det, fordi de har lært en vigtig lektie under finanskrisen: Centralbankerne er villige til at gøre hvad som helst for at stimulere økonomien.

Der er tilmed et gammelt ordsprog i finansverden, der lyder: »Don’t fight the Fed.« Altså: Lad være med at kæmpe imod centralbanken. Og lige nu peger både den amerikanske og europæiske på superløs pengepolitik, der understøtter et historisk opsving i både obligationer og aktier.

Få Berlingskes Børsbarometer - hver dag


Hold dig opdateret med alt, hvad der sker på aktiemarkederne. Med Berlingske Business’ ugentlige aktieklumme får du det fulde overblik over finansmarkederne i ind- og udland og en analyse af, hvor finansmarkedet er på vej hen.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bliver du klædt på til hele børsugen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske mandag-fredag sender mig de seneste nyheder om aktier obligationer investeringer og status fra verdens børser. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Tre ting jeg snakkede med mine kilder om i denne uge:

Globale investorer får øjnene op for Europa
Europa har længe været uelsket af internationale investorer, men der tegn på, at kontinentets aktier er på vej ind i varmen igen. Til Morgan Stanleys årlige investeringsseminar med 41 af bankens største kunder svarede størstedelen, at de tror, at Europa inden for de næste 12 måneder både vil give det største afkast på aktier og har den største chance for at levere en positiv økonomisk overraskelse. Til seminaret sidste år forudsagde deltagerne korrekt, at amerikanske aktier ville outperforme.

Bankaktier skuffer fælt i 2019
Bankerne var spået en lys fremtid ved starten af året, men intet er gået som ventet. De fleste danske bankaktier har derfor klaret sig noget dårligere end det brede marked, og for eksempel er Sydbank og Danske Bank faldet henholdsvis 19 pct. og 17 pct. siden nytår. Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, forventer ikke, at resten af året ser lysere ud for bankerne. Kombinationen af rekordlave renter og højere omkostninger kan nemlig gøre det svært for dem, at forbedre deres indtjeningsevne, siger han.

PMI-tal peger på nyt håb for europæisk økonomi
Mens Mario Draghi er bekymret for eurozonens tilstand har de dugfriske PMI-tal for juni vist, at regionens økonomi slet ikke har det så dårligt. PMI-tallet landede på 52,1, hvilket signalerer, at der stadig er vækst, og at den tilmed er tiltaget fra maj. Derfor mener Holger Schmieding, cheføkonom hos den tyske bank Berenberg, ikke, at er grund til nogen drastiske tiltag fra ECB endnu. Alligevel regner Schmieding med, at ECB kommer med en mere blød meddelelse i juli, der holder døren åben for en rentesænkning.

Sara Sjølin er Berlingskes investeringsjournalist