Kinas rentenedsættelse er et tveægget sværd

Den kinesiske centralbanks rentenedsættelse, der blev annonceret tirsdag aften, efter at børserne i Shanghai og Shenzhen var lukket, er et tveægget sværd. For det kan få den stik modsatte virkning, end det var tiltænkt.

De globale investorer ser med skepsis på Peoples Bank of Chinas guvernør Zhou Xiaochuans forsøg på at genskabe investorernes tillid, der led et knæk ved de tre dages gentagne devalueringer for et par uger siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: NATALIE BEHRING

Mens rentereduktionen er rettet mod at berolige den globale frygt for en kraftig væsktopbremsning i Kina, vil lavere renter få flere midler til at strømme mod de statsejede virksomheder, der i forvejen kæmper med overkapacitet. Det vil uddybe deflationspresset og potentielt kunne skubbe de reelle renter op i stedet for ned. Det vurderer Conference Board i Beijing ifølge Bloomberg News.

De globale investorer ser med skepsis på Peoples Bank of Chinas guvernør Zhou Xiaochuans forsøg på at genskabe investorernes tillid, der led et knæk ved de tre dages gentagne devalueringer for et par uger siden.

Devalueringerne øgede bekymring over den nedadgående vækstspiral i Kina, der trods fire foregående rentenedsættelser på trekvart år, endnu ikke har vist tegn på opsving. Så hvorfor skulle en femte reduktion give et andet resultat.

- Man kan ikke genoplive væksten i Kina ved blot at sænke renten, pointerer økonom Frederic Neumann fra HSBC Holdings i Hongkong og fortsætter:

- Ved at anspore udlån til statsejede virksomheder, der i vid udstrækning har ansvarlig for den nuværende overkapacitet, vil rentereduktionen i sidste ende kunne forværre deflationspresset i økonomien.

Kinas gentagne fald i producentpriserne, der nu er på det laveste niveau siden 2009, signalerer overkapacitet og svag indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel for Kinas industrielle sektorer.

Priserne er faldt i mere end tre år i træk, og den eneste anden store økonomi med en så vedholdende deflationær tendens var Japan i 1990'erne.

En øget kapacitet tvinger producentpriserne endnu lavere, mens de reelle renter, der er korrigeret for stigende inflation, øger kapitalomkostningerne for Kinas mest produktive private låntagere.

- Dette er en af grundene til, at pengepolitikken ikke fungerer. Der er enorm overkapacitet og "zombie-virksomheder", mens de velfungerende virksomheder ikke får fordel af de monetære lempelser, fordi de er mere opsat på at tilpasse balancen, tilbagebetale gæld og undgå at udvide produktionen, siger økonom Andrew Polk fra Conference Board i Beijing.

Den gode nyhed ved rentenedsættelserne er, at det reducerer finansieringsomkostningerne os de lokale regeringer. JPMorgan Chase estimerer, at de står med gælds-serviceringsbyrde på omkring 1000 mia. yuan i år.

Tidligere bestræbelser på at understøtte væksten har endnu ikke kunne standse den opbremsning, som truer premierminister Li Keqiangs økonomiske ekspansionsmål på "omkring" 7 pct. for indeværende år.